Jeg tør næsten ikke sige det, men altså: Stop nu med at sætte jeres kunder først

Klumme: Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg mener det altså: Lederens opgave bør ikke primært være at sætte kunder eller borgere i centrum.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Som leder og iværksætter tør jeg næsten ikke melde det ud i disse tider, men nu gør jeg det alligevel: Stop nu med at sætte jeres kunder først!

Der findes efterhånden ikke den bank, internetvirksomhed eller offentlige leder, som ikke har proklameret både internt og i diverse marketingfremstød, at man sætter kunderne først.

Det er naturligvis også sandt, at enhver virksomhed kun kan eksistere qua dens kunder, ligesom vi investerer i det offentlige for at få velfærd til fællesskabet.

Ikke desto mindre er det blevet en nationalsang, der er blevet ganske skinger og fuldstændig glemmer forudsætningen for glade kunder: Glade medarbejdere.

Personalet først

Vi kan i mine øjne ikke levere eksempelvis ordentlig omsorg og kvalitet for syge mennesker på hospitalerne, hvis vi ikke først tager os af personalet og sikrer dem nogle ordentlige rammer at arbejde i.

På samme måder ses der en klar korrelation imellem de virksomheder, der bliver kåret til Danmarks bedste arbejdspladser, og deres evne til at tjene penge og skabe en bæredygtig forretning.

Det kan altså også betale sig at sætte medarbejderne først.

Lederens opgave bør således ikke primært være at sætte kunder eller borgere i centrum.

Det bør i stedet være at sætte medarbejderne først og sikre sig, at man opbygger en arbejdsplads, der kan drives og skaleres på en måde, hvor stigende efterspørgsel ikke fører til et usundt arbejdsklima.

Som leder af en it-vækstvirksomhed, der netop har fået tilført en større millioninvestering, er jeg meget optaget af, at vi udvikler os på en måde, hvor vores medarbejdere kan følge med.

Det er klart, at vi også fokuserer enormt meget på vores kunders behov og ønsker, men vi kommer ikke til at opfylde kundernes krav, hvis det koster sygemeldinger iblandt vores team.

Kunder kommer og går

Det er nemlig teamet, der er fuldstændig fundamentalt for, at vi også lykkes på den lange bane. Vores kunder vil komme og gå.

Ovenstående burde egentlig ikke være ret kontroversielt, men jeg tror faktisk, at det nemt kan vise sig at være det.

Udfordringen er nemlig, at hvis man afviser kunderne og borgerne som værende det afgørende for ens organisation, risikerer man så samtidig, at disse kunder vælger en anden leverandør, som er villig til at knokle sig ihjel for dem?

Jeg tør ikke sige det, men ’so be it’.

Vi ønsker at blive kendt og anerkendt som en virksomhed, hvor vi drager størst muligt omsorg for vores ansatte, og vi tror på, at det kommer til at skabe vores langvarige succes.

Jeg håber, at vi får ret, og jeg ønsker mig personligt et arbejdsmarked og en it-branche, der tænker sådan både på den korte og lange bane.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

KMD A/S

Senior Mainframe and .NET Developer

Københavnsområdet

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Sydjylland

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S