Flammende rødt regnskab viser hvor afhængig Atea er af det offentlige: Situationen er kritisk for det store selskab

ComputerViews: Ateas kvartalsregnskab i kølvandet på bestikkelsesdommen underbygger en gang for alle, hvor afhængig selskabet er af den offentlige sektor. Selskabets kvartalsomsætning er faldet med 288 millioner kroner efter offentligt ordrestop. Har det nogen fremtid som offentlig leverandør?

Artikel top billede

ComputerViews: Ateas nye kvartalsregnskab for selskabets tredje kvartal viser tydeligt, hvor afhængig Atea er af den offentlige sektor.

Selskabets driftsresultat og omsætning på alle forretningsområder er styrtdykket nærmest fra den ene dag til den anden, efter selskabet sammen med en række af dets tidligere topfolk i sommer blev dømt for bestikkelse.

Dommen fik omgående det offentlige til at klappe kassen i, da myndigheder i sagens natur jo ikke må handle med kriminelle organisationer.

Det har nu fået selskabets omsætning til at dykke med næsten 22 procent. Og ført det ud i et markant million-underskud på den for forretningen afgørende drift, hvor Atea på blot tre måneder har landet et underskud 39 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Atea hårdt ramt af ordrestop fra det offentlige: Lander dundrede underskud og brat omsætningsnedgang

Tallene viser, at Ateas kvartals-omsætning er faldet med 288 millioner kroner sammenlignet med det tilsvarende kvartal i fjor.

I forhold til kvartalet før - altså andet kvartal - er omsætningen faldet med 769 millioner kroner. Disse to kvartaler er dog på grund af kvartalsudsving ikke direkte sammenlignelige.

Kompleks affære

Atea er en stor virksomhed med mange ordrer af mange forskellige udformninger, kvaliteter og typer, og selskabets samlede regnskab er derfor en kompleks affære.

Men i hele træskolængder kan vi nok konstatere, at det bratte omsætningsfald på godt en kvart milliard kroner antyder det omfang, som Atea sælger løbende ydelser til det offentlige for - mange i forbindelse med rammeaftaler under SKI.

Hertil kommer altså muligheden for at deltage i nye udbud.

Faktisk er beløbet nok betydeligt større. Vi har nemlig tidligere fortalt, at 16 procent af Ateas samlede omsætning i 2017 kom fra det offentlige. Det svarer til mere end 1,3 milliarder kroner, som Atea altså hentede i det offentlige i 2017.

Det kan du læse mere om her: Så tungt sidder Atea på det offentlige hardware-marked: Er fire gange større end den næststørste leverandør.

Ingen kan være i tvivl om, at man skal have det offentlige som kunde, hvis man skal være rigtig stor som it-leverandør i Danmark.

Det offentlige er Danmarks ubetinget største it-køber og investerer årligt samlet milliarder kroner i it, de enkelte kontrakter er ofte store og længevarende, og kunderne er relativt ens og har derfor brug for relativt ens ydelser.

Kritisk situation

Det gør sitationen forretningskritisk for det store selskab, som i sin nuværende form er dybt afhængigt af igen at kunne få genoprettet sin markedsandel til det offentlige.

Der skal kort og godt meget snart sælges ydelser til det offentlige i stor stil igen, hvis ikke Atea skal være nødt til at omlægge butikken, ændre fokus, tilpasse sin organisation.

Atea har gennem de seneste år gennemført en ret omfattende self cleaning-proces, som selskabet med direktør Morten Felding i spidsen har fortalt om igen og igen.

Denne proces har omfattet indførelsen af en række kontrol- og compliance-foranstaltninger, der skal sikre, at medarbejdere ikke igen bliver involveret i lignende sager.

Blandt andet har selskabet opnået ISO 37001-certificering, etableret ‘omfattende compliance-systemer inklusive omfattende kontrol-procedurer’ samt udnævnt en compliance-direktør og en whistleblower-ordning.

Selskabet har siden bestikkelsessagens begyndelse sat sin lid til denne self cleaning-proces som redningsplanke.

SKI og Moderniseringsstyrelsen godkendte i september renselses-processen og gav grønt lys til de offentlige myndigheders indkøb hos Atea igen.

Det åbne spørgsmål er, om det er nok til igen at vinde tilliden hos de indkøbsansvarlige i de offentlige myndigheder.

Eller om de er blevet skræmt og har brændt fingrene på Atea i løbet af sagen, hvor en hel række nu tidligere indkøbsansvarlige i offentlige myndigheder er blevet idømt bøder for at have modtaget bestikkelse fra Atea.

Vi ved, at hukommelsen i mange organisationer er ganske kort. Og at indkøbsansvarlige ikke tænker langt tilbage, men mest fremad, når de skal vælge en leverandør. Her handler det om pris, leveringssikkerhed, support-niveau, kendskab og andre ting.

Ateas næste regnskab for det indeværende fjerde kvartal vil kaste lys over den grad af tilgivelse, som Atea har opnået hos de offentlige myndigheder efter sagens formelle afslutning og Ateas bestræbelser på at lægge dommen og selskabets kriminelle gerninger bag sig.

Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Det offentliges store dilemma: Skal bestikkelsesdømte Atea lægges på is eller slippe fri?

Har du spist middag betalt af Atea? Udfaldet af Atea-bestikkelsessagen kan få stor betydning for rigtigt mange it-folk

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S