Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Der har egenligt været skrevet tilstrækkeligt om diverse hvidvaskningssager og problemerne i den danske bankverden.
Emnet hænger sikkert de fleste ud af halsen, men nu er jeg sur, fordi et af mine danske pengeinstitutter endnu engang kræver, at jeg skal besvare alle mulige og umulige spørgsmål
Formålet er at undgå, at jeg vasker lidt af mine hårdt tjente og smudsede svenske lønkroner hvide og sender dem videre til mennesker med onde hensigter i fremmede lande - uden at min økonomiske situation eller transaktioner iøvrigt har ændret sig, siden jeg sidst skulle gennem dette latterlige ‘show’.
En hilsen den anden vej
Hvis jeg virkelig havde til hensigt at sponsorere terrorister og organisationer, der ville Danmark ondt, så ville jeg nok besvare spørgsmålene på en måde, så jeg ikke trak bukserne af mig selv.
Men fint nok, nu har bankerne fået min opmærksomhed, og så vil jeg lige sende en hilsen den anden vej, selv om det jo nok er lidt unfair at sparke på nogen, der allerede ligger halvt ned.
Internationale kreditkort og CVC/CVV koder
Alle, der handler på nettet, har efterhånden lært, at man skal anvende den trecifrede CVC/CVV-kode, der står bagpå kreditkortene, som en ekstra sikkerhed.
Naturligvis fint fra et sikkerhedsperspektiv at tilføje et ekstra element, som de onde kriminelle også skal have fingrene i, før de kan købe lakridspiber og plutonium på nettet i mit navn.
Forklar mig dog venligst lige, hvordan jeg undgår, at den skumle tjener på en græsk taverna, hvor jeg nyder min salat med fetaost og et koldt glas gedemælk, ikke blot vender kortet om og husker den trecifrede kode, når han nu alligevel skal tjekke den overflødige underskrift?
Koden er formodenligt trykt bag på kortet, fordi pengeinstitutterne og kortudstedere ikke orker at sende os en ny kode, hver gang vi ikke lige husker, hvor på vores inderlår vi har tatoveret den hemmelige kode.
Men en elementær ting i ‘two level authentication' er, at man ikke opbevarer de to oplysninger sammen!
Mit råd er derfor, at man omgående finder en vinkelsliber og et koben eller noget andet velegnet frem og skraber den trecifrede kode af kortet - for der er ingen andre end dig selv, der skal se og anvende koden direkte fra kortet.
Der er dog den lille detalje at når du gør det så kommer der en tekst frem hvor der står at kortet er ‘ugyldigt’!
PS. Min paragraf-vridende og evigt angste advokat har bedt mig om, at jeg fralægger mig ethvert ansvar for denne sikkerhedsopgradering af dit kreditkort!
Dankort med underskrift og kontonumre bagpå - hvad sker der lige her?
Hvis du iøvrigt har et Dankort, så prøv lige at vende det om og se, hvad der står bagpå.
Ja, der finder du dit kontonummer på din bankkonto - hvad pokker laver det der?
Jeg har endnu ikke fundet nogen, der kan forklare det, og jeg har aldrig selv anvendt det.
Det er under alle omstændigheder efter min beskedne mening en helt unødig sikkerhedsbrist. Så igen frem med vinkelsliberen og væk med det!
Man skal i øvrigt altid huske at underskrive kortene bag på - hvorfor?
Sparet væk
Der er vist ingen, der længere anvender den gamle kreditkort-‘fluesmækker’, hvor man som en ekstra sikkerhed sammenlignede underskriften på papirslippen med den på kortet.
‘Fluesmækkeren' var iøvrigt et anvendeligt backup-system i en nødsituation, hvor Putins ‘Fancybear' og andre lukker for internettet og betalingssystemerne i kortere eller længere perioder - men den er også ‘sparet’ væk ...
Hvis underskriften virkelig var så vigtig, så burde man nok sørge for, at den blev printet samtidigt med kortudstedelsen, men det er helt sikkert for kompliceret og/eller dyrt for bankerne.
Felterne er i øvrigt aldrig til at skrive ordenligt på med en normal kuglepen - måske derfor de færreste gør det.
I gamle dage havde Dankort et billede af personen på forsiden, men det blev fjernet, selv om det faktisk gav en bedre sikkerhed og samtidig kunne anvendes som et dagligt ID-kort.
Det blev mig bekendt fjernet, fordi det var for svært/kompliceret og dermed for dyrt for bankerne. Så vupti, væk var billedet.
Så gør dog det samme og fjern det uanvendelige underskriftsfelt helt!
Kreditkort bliver løbende udsat for ‘denial of service’ angreb
Det er hverdagskost, at der i medierne skrives og advares om virksomheder, der er ramt af et ‘hack’, og at vores kreditkortoplysninger MÅSKE er blevet kompromitteret, og vi derfor omgående skal spærre det anvendte kort.
I visse tilfælde har Nets og bankerne i deres iver efter at passe på os allerede spærret kortene, og vi skal så vente adskillige uger, inden vi modtager et nyt kort og igen kan powershoppe undertøj og klejner til svigermor.
Jeg fik mit svenske kreditkort spærret, fordi en eller anden spade uretmæssigt havde forsøgt at hæve 1,65 dollars fra USA.
Heldigvis opdagede bankernes effektive overvågningssystemer prompte dette lille beløb og spærrede automatisk mit kort.
Det skete, mens jeg stod i Stockholms lufthavn og skulle anvende kortet til at betale for en taxa - fedt lige at stå dér med det problem.
Et forsøg på at hæve dette mindre beløb blev så faktisk til et ‘denial of service attack’, hvilket var temmeligt generende. Det svarer jo nærmest til, at en firewall automatisk lukker virksomhedens internetadgang ned, bare fordi nogen udefra laver en portscanning ...
Med den frekvens, som vi efterhånden ser disse sikkerhedsbrister med mulig kompromittering og efterfølgende spærring, ender det med, at man skal være heldig, hvis man har et betalingskort, der fungerer.
Det gælder så om hurtigst muligt at foretage alle juleindkøbene i disse korte perioder.
Jeg rejser meget internationalt, og jeg kan simpelt hen ikke undvære et kreditkort i adskillige uger.
Derfor har jeg set mig nødsaget til at have en mindre stak kreditkort med på rejserne, hvilket sikkert passer de evigt gebyr-hungrende pengeinstitutter fint.
Når jeg nu har låget af brokkassen, så skal jeg tilstå, at det irriterer mig, at der stadig er noget, der hedder ‘bankdage’, og at man kun kan foretage visse transaktioner - som eksempelvis mine yderst mistænkelige overførsler af svensk løn til Danmark - på disse dage og ikke i weekenderne og om natten
Jeg kan godt forstå, at min søde gamle mor, der arbejdede i en bank, skulle have fri en gang imellem.
Nu om dage er det jo os kunder og bankernes computere, der udfører al arbejdet og ikke de få ansatte i banken, der er tilbage - de har åbenbart travlt med andre ting.
Nej, lad os få nogle disruptive og kreative unge mennesker til at udvikle nogle moderne Fintech-løsninger, der er i stand til at overføre penge døgnet rundt - også i weekender og på helligdage.
Men det vil jo nok gøre lidt ondt på bankerne, da de så ikke kan anvende deres store gamle trætte mainframe-computere om natten til at vaske store mængder af kriminelle penge hvide ...
Måske de selv lige skulle udfylde de spørgeskemaer, de udsætter os andre for!
Nå, jeg smutter - skal lige en tur til Sverige med en gammel læderkuffert og hente lidt svag svensk valuta i fuldt dagslys ...
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.