I 2004 var vi cirka 40 mand afsted fra Danmark til et stort HP-event i Houston - de fleste var store danske kunder.
Da det var overstået, skulle vi hjem fra George Bush-lufthavnen.
Vi tjekkede ind som planmæssigt og var egentlig i god tid.
Men det Boeing-fly, der skulle flyve os op til Chicago, hvorfra vi skulle nå vores fly hjem, havde tekniske vanskeligheder. Og det Airbus-fly, der stod i lufthavnen – og fungerede – var der ingen certificerede piloter til.
Flyselskabets plan var at flyve et Airbus-crew ned til os fra Chicagos O’hare-lufthavn, men det kiksede også, for en storm lukkede lufthavnen.
Nu kommer en ulykke sjældent alene, så for ligesom at sætte trumf på, ville lufthavnsmyndighederne i Houston ikke lade os forlade lufthavnen af sikkerhedsmæssige hensyn - 9/11 var ikke så længe siden.
Det var ikke voldsomt populært, men alle 40 mand måtte altså tilbringe de næste 14 timer i lufthavnen og sove på gulvet.
Dagen efter lykkedes det os at komme til Chicago. Desværre kom vi bare så sent, at alle fly derfra til Skandinavien for længst var lettet. Heller ikke super populært.
Vi fik dog lov at forlade lufthavnen og tjekkede hele styrken ind på et hotel til næste dag.
Helt efter bogen kunne flyselskabet desværre heller ikke lokalisere vores bagage, så 40 mand med hver 4.500 kroner fra rejseforsikringen entrede den samme tøjbutik samtidig og flåede ned fra hylderne til de butiksansattes store forundring - og glæde.
Næste dag var der selvfølgelig udsolgt på afgangen til København, så alle blev fløjet til Stockholm for så at foretage endnu en flyvning til Kastrup.
Hele happeningen tog 33 timer.
Moralen – hvis man kan tale om en sådan - er, at naturen og teknologien bestemmer. Og uanset social status risikerer alle en dag at skulle sove på gulvet – bonuskort eller ej.
Mikkel Heltborg Terp, global account manager, Hewlett Packard Enterprise
