Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Erfaringslære. Eller empiri med et finere ord. Eller dét, der i gamle dage hed mesterlære. Uanset benævnelsen, så handler det – hvis du spørger mig - om at få gjort op med 0-fejls kulturen. Og at lære af sine fejltagelser.
Min hustru siger altid til vores børn, at den, der gør noget, også er den, der begår fejl. Hvis ens eneste bidrag er, at kommentere andres fejltagelser uden at gøre noget selv, ja, så lærer man aldrig noget.
Mange virksomheder - inklusiv min egen - har i dag en såkaldt ”high performing culture”.
Faktisk kender jeg ingen børsnoterede virksomheder, der ikke er ”high performance” – det ligger lige som implicit i det, at være ejet af aktionærer.
Men det at have en ”high performing culture” er ikke det samme, som at man ikke kan begå fejl eller fejlbedømme en situation.
Faktisk er fejltagelser helt tilladt og acceptable.
Og det er de fordi, at alle undersøgelser peger på, at man lærer mere effektivt af sine fejltagelser, end man gør af sine succeser.
Problemet er imidlertid, at mange synes, at fejl er uacceptable og et tegn på manglende kompetence.
Tegn på styrke
I virkeligheden er det, at begå fejl og være et tvivl, et tegn på styrke.
Det er helt i orden at spørge andre mennesker til råds, for der er ingen der forventer, at du har svar på alt.
Faktisk tror jeg, at både kunder og kollegaer har langt mere respekt for en, der tør indrømme sine fejl, end en der konstant forsøger at dække over disse.
Men rent kulturelt, så er de fleste nok vokset op med en kultur, hvor man skal placere et ansvar, og hvor man peger fingre ad fejl.
Men denne approach er helt forkert, hvis du spørger mig.
En ægte ”high performing culture” har fokus på at løse fejl og ikke placere et ansvar og uddele reprimander.
Den eneste reprimande, der bør gives, er hvis en fejl, som man burde have lært af, begås igen.
Jeg har begået en klar fejl
Men tillad mig at berette om en klar fejl, som jeg selv har begået.
Salg er som bekendt ikke nogen eksakt videnskab og nogle gange, så går der altså kludder i det - mest af alt fordi man ikke får udført sit hjemmearbejde ordentligt.
Jeg betragter mig selv som et pligtopfyldende menneske, men denne gang var der altså huller i osten.
For et par år siden havde vi et event i London. Som en del af dette event kunne man møde vores R&D (research & development)-folk, vores leadership og vores SME’ere ('subject matter experts').
Kort sagt, alle dem der definerer vores virksomhed.
Vi havde så booket et kundemøde med en for mig på det tidspunkt ukendt person, der hedder Keerti Melkote.
Jeg var derovre med en af landets største virksomheder, men forventningerne til dette møde var lidt lave.
Jeg bliver lidt mistænkelig, da jeg 10 minutter før mødet bliver ringet op af værtens personlige assistent, der spørger, hvor vi bliver af. For værten var tilsyneladende en travl mand. Og hvis man har en personlig assistent, så er man højt oppe i organisationen.
Vi når over til mødeområdet et par minutter før tid og bliver modtaget af en lidt klejn og meget ydmyg person i en fleece-jakke.
Da han under mødet – subtilt - får sagt, at han sådan set var grundlægger af vores netværksdivision (den, der hedder Aruba Networks), kunne jeg godt fornemme, at samtalen tog en drejning. Lige pludselig gik det op for alle, at det her var altså en ægte VIP.
Vores livs overraskelse
Jeg er personligt ikke typen der behøver meddele nogen form for klogskab, for der er sådan set ikke noget at meddele. Men folk, der er meget kloge, behøver det sådan set heller ikke meddele noget. For man mærker med det samme, at de er godt cerebralt kørende. Og Keerti Melkote er sådan en type.
Kunden og jeg fik vores livs overraskelse og fik mødt en af branchens virkelige autoriteter.
Og nu glemmer vi aldrig, hvem han er.
Alle, man møder, ved noget, som man ikke ved selv og kan noget, somman ikke kan selv. Og nogen man møder, ved meget mere end en selv og kan meget mere end en selv.
Moralen er, at man skal altid møde i god tid, vide hvem man taler med og ikke skue hunden på hårene.
Hvis man så gerne vil være mere ”tight” og mere discliplineret, så er det altså en meget simpel ting, som alle kan lære.
Jeg har i mange år forsøgt at få mine børn til, at forstå vigtigheden af at rydde op på deres værelser og rede deres senge.
Og tillad mig at forklare vigtigheden af, at holde orden på sit værelse:
Mange mennesker synes nemlig, at de små ting i livet er ubetydelige. Men desværre forstår de fleste ikke sammenhængen mellem de små ting og de store ting.
Når man rydder op på sit værelse, så er det ikke kun værelset der bliver ryddet op – det er også en selv.
Den disciplin det kræver, at rydde op på sit værelse, har nemlig en stærkt afsmittende effekt på, hvordan man er som person.
Med andre ord: Hvis du er disciplineret med at rydde op på dit værelse, så har det en direkte indvirkning på, hvordan du forholder dig til andre ting her i livet (arbejde, skole, lektier, sport, andre mennesker osv.).
Man skal ALTID tage det, der er lige foran en, for værende seriøst.
Det betyder nemlig meget mere, end man går og tror. Langt det meste af livet består nemlig af de små ting. Og har man styr på de små ting, så er der også en stor sandsynlighed for, at man har styr på de store ting.
Der findes mange eksempler på folk, der beskriver vigtigheden af, at rydde op. Både i det private og i det offentlige.
Og på vores breddegrader kan jeg ikke lade være med at nævne Mærsk McKinney Møller. A.P. Møller – Mærsk har nemlig et mantra der hedder ”rettidig omhu” (”constant care” på engelsk). Rettidig omhu defineres således: "Indbegrebet af ordentlighed, redelighed, arbejdsomhed, pålidelighed, pligtfølelse og viljen til at skabe langtidsholdbare resultater".
Og så handler det om, at hvis man vil være noget for andre, så skal man først og fremmest være noget for sig selv.
Og hvis man gerne vil være noget for sig selv, så start med at fokusere på de små ting. De små ting, som ikke er så små endda.
Og husk så, at alle begår fejl – det er kun et spørgsmål om, hvad du lærer af dem og hvad du vil gøre ved dem. Indrøm med det samme, at du har begået en fejl. Få den korrigeret hurtigst muligt og kom videre som et mere erfarent og klogt menneske.
Det er egentlig ikke så svært.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
