Kunstig intelligens er det vilde vesten – vi løber løbsk ud over stepperne: Vi har brug for klare regler, der binder os alle

Klumme: Kunstig intelligens er buzz-ordet alle vegne. Regeringen har for nylig lanceret sin støtte til udviklingen af etisk kunstig intelligens. Vi skal ud over stepperne, hoppe med på vognen, forellers går vi glip af guldårerne. Og danske udviklere forventes at kunne gøre det etisk acceptabelt. Men det faktisk en uambitiøs strategi.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Udviklingen af kunstig intelligens er det rene vilde vesten, og regeringen er ramt af guldfeber. Men det er ikke nok at sige, at vi skal med ud over stepperne.

Vi skal også huske, at vi som samfund har en pligt til at stille kontante krav til udviklingen af kunstig intelligens, som sætter borgeren i centrum.

Markedet vil blive mættet med tilbud om uetisk anvendelse af maskinlæring og kunstig intelligens.

Skal vi i Danmark udvikle etisk kunstig intelligens kan vi ikke forvente, at tillid og etik kommer af sig selv – der skal investeres målrettet i både nye tekniske og i juridiske løsninger, som kan garantere borgerne mod fejl, misbrug og ulovligheder.

Eksperter i kunstig intelligens kigger i krystalkuglen

På et netop afholdt topmøde ”AI 306 Copenhagen” om samfundseffekten af kunstig intelligens, som Teknologirådet havde arrangeret, tændte eksperterne adskillige advarselslamper.

Vi har allerede set, at algoritmerne kan påvirke demokratiske valg, vi har en formodning om, at kunstig intelligens kan ryste arbejdsmarkedet, og overvågningsrisiciene er virkeligt bekymrende.

Der er nogle alvorlige problemer med privatlivsbeskyttelse.

Vi er ganske enkelt ikke beskyttet nok med GDPR, databeskyttelsesloven, der blev indført for knapt et år siden.

Den tager hånd om ”inddata”, dvs. de data, som er blevet opsamlet om borgerne – men forordningen tager ikke hånd om ”uddata”, det vil sige den nye viden om borgerne, som kunstig intelligens kan skabe ud fra data. Den et år gamle forordning er altså allerede forældet i forhold til kunstig intelligens.

Kunstig intelligens kan ændres

I debatten om udvikling af kunstig intelligens, fremstår teknologien som en lukket boks, som almindelige mennesker ikke har nogen som helst indflydelse på.

Vi KAN ikke stille krav. Vi må blot HÅBE på, at vi kan holde ud at leve med konsekvenserne.

Men det behøver ikke at være sådan. Vi har EU som lovgivende organ, der rent faktisk har den muskelmasse, der skal til for at stille etiske krav til kunstig intelligens, og EU har med GDPR allerede vist sin vilje.

Hvis Danmark vælger at gå foran, viser man vejen frem og så er der stor chance for at EU bakker det op.

På baggrund af ”AI 360 Copenhagen” foreslår Teknologirådet derfor at Danmark:

1. Etablerer et nationalt system til håndtering af samtykke op ad data, så algoritmerne kun kan tilgå de data, der er samtykke på, og så borgerne online kan give/slette samtykke og kontrollere anvendelse af deres data.

2. Indfører en it-arkitektur foran databaserne, der tillader algoritmer at køre på data anonymt, men ikke slipper data ud.

3. Indfører en godkendelsesordning for algoritmer fra-sag-til-sag. Inspiration kan hentes i kemikalielovgivning og genteknologilovgivning.

4. Laver regler og institutioner, der kan tillade direkte adgang til data, når det i særlige tilfælde er nødvendigt. Og som kan tillade af-anonymisering, når det er i borgerens egen interesse.

5. Indfører krav om rutinemæssige tests for bias i algoritmer, samt revisionskrav på tests og rapportering i årsrapporter.

6. Bruger innovationsmidlerne indenfor kunstig intelligens til at få alt dette til at virke – det er der mange flere penge i på lang sigt end i at lave flere uansvarlige algoritmer.

7. Går efter at Danmark skal sælge certificeret ansvarlig kunstig intelligens – det er der, markederne vil være i fremtiden.

8. Indfører standarder for dataindsamling og datakvalitet, så danske data bliver penge værd – i privatlivsbeskyttet form.

9. Ser uddannelse i it-dannelse, kodning og viden om it og samfundsforhold som en investering, for den peger frem mod bedre og mere ansvarlig it og kunstig intelligens.

10. Gør alt dette fra nu af – det er ikke kun kunstig intelligens, der skal være ansvarlig – det skal traditionel it, big data og maskinlæring også. Udfordringerne er her allerede.

At overlade det til it-branchen at udvikle etisk kunstig intelligens og håbe på, at de vil finde ud af at regulere sig selv, svarer til, at vi håber på at bilproducenterne opfinder færdselsreglerne for os.

Det er i branchens egen interesse, at der kommer klare bindende regler, som gælder for alle.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,