Data bør (også) være et aktiv fra CFO’ens synsvinkel

Klumme: Så var der den om HR-funktionen uden en liste over medarbejderne. En økonomidirektør uden overblik over finansielle aktiver, eller en logistikchef uden en lageroversigt. Utænkeligt. Fyringsgrund. Men når det kommer til data, så er ledelser og virksomheder som regel helt blanke. Det kommer vi til at lave om på.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Da Pandora for nylig var ude i kurssving og turbulens, blev topledelse og bestyrelse bebrejdet på Børsens bagside.

Bestyrelsesformanden sagde på generalforsamlingen, at han ville ønske, han havde haft de nødvendige data til rådighed på kapitalmarkedsdagen, og at han havde haft en krystalkugle, der kunne forudse udviklingen i detailhandelen.

Da topchefen røg ud sidste år, talte han også om, at han havde manglet data.

Og så spørger Børsens kommentator: Men hvis I manglede data, hvorfor havde I så ikke sørget for at få dem?

Havde I som ansvarlig ledelse ikke indsigt i jeres forretning? Blev de nødvendige data holdt skjult for jer? Hvor er jeres ansvar som højt betalt ledelse blevet af?

Generelt problem
Jeg er ikke ude i et ærinde omkring ledelsen af Pandora specifikt.

Men for det første er jeg forrygende enig i kritikken, for ledelsen har også ansvaret for data.

Og for det andet mener jeg, at sprogbrugen i eksemplet peger på et større og mere generelt problem.

Vi snakker løs på bestyrelsesplan og i topledelser om digitale forretningsmodeller og disruption.

Buzzwords som AI og big data fyger gennem luften.

Men når det kommer til de faktiske investeringsbeslutninger i det virkelige liv, så er potentialet ved at bruge data dårligt understøttet.

Vi kan ikke se forskel på gode data og dårlige data, fordi de ikke er beskrevet som alle andre aktiver.

Den manglende monetarisering og begrebsliggørelse af data er et fænomen, som også CFO’er kommer til at lave om på.

Hvor er data i årsregnskabet?
Har du nogensinde set en økonomisk balance, hvor data (ikke forstået som patenter, varemærker mm.) indgår som et værdisat aktiv?

De fleste virksomheder har bedre styr på deres toiletter som aktivmasse end på deres data.

Dette fravær af en formel anerkendelse af data i virksomhedernes bogføring og årsregnskaber har naturligvis en række negative implikationer for investeringsviljen i digital infrastruktur og forretning.

Data er for så vidt helt usynlige set i CFO’ens perspektiv, selv om de på mange områder udgør selve hverdagen, når analytikere og økonomifolk leger med dem i Excel.

Andre aktiver passes, plejes og måles og evalueres. Men data sejler rundt uden struktur og registrering.

Naturligvis i skærende kontrast til floromvunden tale om at ”data er den nye olie”.

En af misforståelserne er, at data først er noget værd, når man sælger dem.

Det er som bekendt slet ikke tilfældet, for data kan være nøglen til automatisering, effektivisering, partnerskaber, innovation – kort sagt – konkurrenceevne.

Infonomics er fremtiden
Douglas B Laney fra Gartner Group, mener at vi har brug for en ny faglig disciplin kaldet ”infonomics”.

Altså en applikering, genopfindelse og integration af hele den økonomiske værktøjskasse på data og information.

Denne disciplin vil handle om at monetarisere, måle og styre virksomheders dataressourcer.

For at forstå og bestemme værdien af data eller information må CFO’en kigge på relevans, validitet, fuldkommenhed og aktualitet omkring data.

Laney opstiller ligefrem matematiske formler, som bestemmer den forretningsmæssige værdi af data som en funktion af disse begreber. Det kommer ”infonomics” til at handle om.

Tænk hvis CFO, topledelse og bestyrelse havde en glødende interesse for data management.

Det er den naturlige konsekvens af at tro på en digital fremtid i bredeste forstand.

Indtil videre er det bare lidt mere sexet at snakke om kunstig intelligens end rent faktisk at forvalte sin egen dataressource som om det var en værdiskaber.

Mit bud: Om ikke ret længe bliver CFO’er fyret for at tillade lemfældig omgang med data i organisationen.

Og det er ikke på grund af brud på GDPR-beskyttelsen af persondata.

Det er simpelthen for ikke at drive forretningen ordentligt.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Overblik: DXC Technology og Netcompany stormer frem som offentlig it-leverandør - Atea og Conscia taber terræn
Det offentlige Danmark bruger hvert år milliarder af kroner på it-indkøb. I løbet af 2019 tog DXC Technology og Netcompany store indhug i de offentlige it-budgetter - samtidig rykkede Atea og Conscia baglæns. Det viser nye tal fra Udbudsvagten.
Computerworld
Forsvarsministeren overvejer at give dansk politi lov til at blokere for websites uden dommerkendelse
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil diskutere muligheden for at give politiet mulighed for at blokere for websites uden dommerkendelse.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
White paper
10 ting du bør overveje, når du skal vælge EDI-leverandør
Det behøver ikke være en svær proces at vælge EDI-leverandør, hvis du blot ved, hvad du skal være opmærksom på. Men for mange virksomheder kan det forekomme uoverskueligt at vælge EDI-leverandør. Markedsanalyser peger på især tre bekymringer, som du kan læse mere om i dette whitepaper, hvor vi også giver dig en tjekliste af spørgsmål, du skal stille til leverandører.