Optimer swap-filen i Windows 2000

I den sidste af to artikler om optimering af den virtuelle hukommelse finder vi den optimale størrelse af swap-filen ved hjælp af procentregning, spilledemoer og lidt magi.

Log hukommelsesforbruget

I den forrige artikel kiggede vi på, hvorledes man kunne sætte mere fart på harddisken, og dermed gøre maskinens brug af swap-filen hurtigere. Her ser vi på, hvorledes man finder den optimale størrelse på swap-filen. Det kræver lidt benarbejde, men det er ikke særligt kompliceret.

Nogle gange får man det råd at sætte swap-filen med en generel formel, som for eksempel 2,5 gange størrelsen af RAM, men den går nu ikke. Med denne formel skulle en maskine med 32 megabyte RAM have en swap-fil på 80 megabyte, mens en maskine med 64 megabyte RAM skulle have en swap-fil på 160 megabyte. Det er ikke svært at gennemskue, at maskinen med mindst RAM samtidig er den, der har behov for den største swap-fil, så en sådan general formel kan altså ikke bruges til noget.

For at finde den optimale størrelse til swap-filen, skal vi udføre et lille stykke undersøgelsesarbejde.

Når Windows 2000 installeres, bliver swap-filen sat til minimum 1,5 gange RAM. En bedre idé er at fiksere swap-filens størrelse. Hemmeligheden består i at udregne det magiske tal.

Højreklik på skrivebordsikonet Denne Computer og vælg Egenskaber i menuen, der kommer frem. klik på fanebladet Avanceret, og klik på knappen Indstillinger for ydeevne. Klik på knappen Skift (under punktet Virtuel hukommelse), og sæt Størrelse ved start til den værdi, der står under Maksimal størrelse . Klik på knappen Definer, klik OK, og genstart maskinen, så ændringerne træder i kraft.


Størrelse ved start sættes til 384 megabyte.

Efter at maskinen er genstartet, gå så ind i Start > Kontrolpanel, klik på ikonet Administration, og klik så på ikonet Ydeevne.

Klik på punktet Performance logs and Alerts, og klik på underpunktet Tællerlogger. Højreklik i panelet til højre, og vælg punktet Nye logindstillinger. Giv logindstillingen et navn for eksempel test. I dialogboksen, der kommer frem, klikkes på fanebladet generelt. Klik på knappen Tilføj, og under punktet Ydelsesobjekt vælges Sidefil. Klik på "Maksimalt anvendte procent" i venstre liste, og "_Total" i højre liste.

Klik Tilføj og derefter Luk. Under fanebladet Logfiler sættes Logfiltype til Tekstfil - CSV som er en komma-separeret tekstfil. Bemærk hvor filen gemmes - her i eksemplet gemmes filen i C:\PerfLogs. Derefter klikkes OK.

Vi tester

Nu skal maskinen spidsbelastes, men dog ikke mere end man normalt ville spidsbelaste systemet. Man skal altså ikke sætte maskinen til usædvanlige krævende opgaver. Det kan for eksempel gøres ved at åbne alle de ressourcekrævende programmer, som man normalt ville bruge i en arbejdsgang, eller afvikle en krævende spildemo.

Derefter åbnes logfilen, som hedder noget i stil med ramstest_000001.csv i for eksempel Notepad. Indholdet ser nogenlunde sådan her ud:

"(PDH-CSV 4.0)","\\TA\Sidefil(_Total)\Maksimalt anvendte procentdel"
"06/14/2001 12:50:15.765","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:50:30.766","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:50:45.768","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:51:00.769","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:51:15.771","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:51:30.772","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:51:45.774","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:52:00.776","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:52:15.777","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:52:30.779","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:52:45.780","45,812174479166657"
"06/14/2001 12:32:00.650","45,749430338541657"

De sidste tal i linierne (i anførselstegn, med mange decimaler) angiver, hvor stor procentdel af swap-filen, der benyttes. Dette tal skal vi bruge til at beregne den optimale swap-størrelse. Vi vælger det største på listen, som i dette tilfælde er omkring 46 procent.

To strategier
Der er nu to måder swap-filen kan sættes: Til en fast størrelse eller til en variabel størrelse. Det bedste er at benytte fast størrelse, for det giver den bedste ydelse, men her er der så en risiko for, at systemet løber tør. Hvis man vil være helt sikker på at undgå, at systemet løber tør, kan man bruge den anden strategi.

Uanset om man vælger den ene eller den anden strategi, skal man starte med at defragmentere sin harddisk, og derefter genstarte maskinen.

Ved fast størrelse benytter vi det procenttal, vi fandt i logfilen fra før. Gang procenttallet med størrelsen vi satte under punktet "Størrelse ved start". Her i eksemplet var det 384 megabyte. 46 procent af 384 er lig med 0,46 ganget med 384, og det giver 177 megabyte, når vi runder op til nærmeste hele megabyte. For at være på den sikre side lægger vi 50 megabyte oven i, og det giver så 227 megabyte. Både "Størrelse ved start" og "Maksimal størrelse" sættes så til 227 megabyte.

Ved variabel størrelse sættes "Størrelse ved start" til tallet vi kalkulerede før - 177 megabyte, og "Maksimal størrelse" sættes til det dobbelte, altså 354 eller mere afhængig af, hvor meget diskplads man har til rådighed.

Flere tips

Flere tips

  • Hvis man har flere fysiske drev i sin maskine, kan det give bedre ydelse at placere swap-filen på det ene drev, og system-filerne på det andet drev. Det kan dog ikke anbefales, hvis det ene drev er væsentligt langsommere end det andet.

  • Hvis man har flere partitioner på samme drev, skal systemet og swap-filen placeres på samme partition, da det minsker tilgangstiden og bevægelsen på skrivehovedet.

  • Undgå at placere swap-filen på drev der understøtter datasikring, som for eksempel spejlede diske og RAID5-systemer.

  • Swap-filen er bedst placeret først på drevet, men det understøtter den indbyggede defragmentering i Windows 2000 desværre ikke. Hertil må man benytte et kommercielt alternativ, som for eksempel Norton Speed Disk, der er en del af Norton Utilities.

  • Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job