Indhold
Producenterne er ved at støde ind i en grænse for, hvor store IDE-diskene kan blive. Med den nuværende ATA-specifikation kan der kun bruges 28 bit til adressering af sektorerne, der hver kan rumme 512 byte. Det giver en øvre grænse på 137,4 gigabyte, og den grænse nås allerede i år.
Sådanne begrænsninger er ikke noget særsyn i industrien. Mange af os husker de problemer, der har været med at få harddiske på mere end 8,4 gigabyte til at virke og før det, hed grænsen 528 megabyte. Disse problemer er løst, og sammen med Compaq, Microsoft VIA med flere er harddisk-producenten Maxtor er da også klar med en standard, der kan øge den maksimale kapacitet til 144 petabytes, hvor en petabyte defineres som 1.000.000.000.000.000 bytes, idet der kan bruges 48 bit til adressering. Før harddiskene bliver så store, hvis det nogensinde bliver tilfældet, støder man dog ind i en grænse i styresystemet, der typisk ikke kan klare mere end 2,2 terabytes. Det skulle vel også være nok til et årti endnu.
Med den nye ATA-standard forøger man også den mængde data, som harddisken med en enkelt kommando kan bede om nemlig fra 131 kilobyte til 33 megabyte. Det kan forbedre ydelsen, når der skal hentes meget store filer for eksempel videoklip fra harddisken.
Én ting er kapacitet, en anden overførselshastighed. Den nuværende ATA-teknologi, hvor data overføres parallelt gennem et fladkabel, kan ikke blive meget hurtigere. Det lader til, at ATA/100 bliver den sidste i rækken af parallelle ATA-standarder, men også på dette område er der håb forude. Afløseren til ATA/100 hedder Serial ATA, som vi har skrevet om i en tidligere artikel.
