Artikel top billede

Bog: Går civilisation altid hånd i hånd med ulighed, skatter, fyrster eller den stærke stat?

I den helt nye bog, The Dawn of Everything: A New History of Humanity, argumenterer forfatterne for, at mange af vore forfædre godt kunne hitte ud af at bygge civilisationer uden en stærk centralmagt.

Mennesker har altid haft en idé om, at alt var bedre i gamle dage. Skærer man ind til benet, er det vel en af pointerne i historien om Adam og Eva, der blev strittet ud af Paradisets Have.

Men selv i dag går lærde historikere og forfattere ofte galt i byen, når de forestiller sig livet i den helt fjerne fortid.

Her lyder det ofte, at med landbrug, civilisation, byer og videnskab kom ulighed, sociale hierarkier, konger og skatteopkrævere til som uundgåelige konsekvenser. Ulighed og ufrihed er altså den pris, vi må betale for civilisation og fremskridt, lyder det ofte.

Men helt så enkelt er det ikke, kan man bl.a. læse i The Dawn of Everything: A New History of Humanity af antropologiprofessor David Graeber og arkæologiprofessor David Wengrow, der udkommer 9. november.

Bogen giver et opdateret og mere nuanceret billede af både forhistorien og af livet blandt såkaldt oprindelige folk. Samt af, hvor mange måder der har været at indrette et samfund på.

Omvendt idealiserer den ikke fortidsmennesket og maler heller ikke et naivt billede af de ædle, uskyldige og vilde urmennesker fra før vores moderne civilisation buldrede frem.

Eksempelvis forløb overgangen til landbrugssamfund over tusinder af år, og i nogle tilfælde byggede man endda hele byer uden paladser eller andre tegn på samfundsmodeller med behov for en stærk centralmagt i form af stat eller fyrste.

Omvendt viser 3.600 år gamle fund fra det sydlige USA, at primitive stammer byggede omfattende jordvolde, sandsynligvis til religiøse formål. Det har krævet både hierarki og organiseret samarbejde mellem hundredvis eller tusindvis af mennesker – og er næppe altid forløbet helt smertefrit.

Andre folkeslag er langt mere fleksible. Helt op i moderne tid har man nogle steder hos eksempelvis inuitter og cherokee-indianere nærmest fra sæson til sæson vekslet mellem afarter af diktatur og demokrati afhængig af, hvad der nu fungerede bedst på det givne tidspunkt.

Tilsvarende mener forfatterne ikke, at hverken ulighed eller – for den sags skyld – staten i sig selv er en naturgiven nødvendighed i den moderne verden.

Hvilket dog ikke er et specielt overraskende synspunkt taget i betragtning, at den ene forfatter –nu afdøde antropologiprofessor David Graeber – var kendt som anarkistisk aktivist og en af de intellektuelle bagmænd bag bevægelsen Occupy Wall Street.

Det ændrer dog ikke på, at bogen tegner et dybt interessant billede af vore forfædre som en mere sammensat og opfindsom flok end hidtil antaget og af vores samfunds oprindelse og udvikling som langt mere nuanceret end hidtil antaget.

Titel: The Dawn of Everything: A New History of Humanity

Forfattere: David Graeber og David Wengrow

Udkommer 9. November