Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Mit første job som ingeniør tilbage i 90’erne var hos DMI, hvor jeg udviklede software til leverance af vejrudsigter.
I dag er vejrudsigter som bekendt noget helt helt andet end dengang. Vi får dugfriske radar-facts blandet med forudsigelser og på den måde en knivskarp prognose for de næste timer i vores egen geografi. Det handler om data. Data i læssevis og processorkraft til at knuse transaktioner.
Vejrudsigternes kvalitet afspejler en helt konkret teknologisk udvikling, for de meteorologiske institutter er blandt de første og største brugere af supercomputere. Teknologi i en god sags tjeneste. Ja tak!
En milliard milliarder transaktioner i sekundet
DMI lovede i en pressemeddelelse fra sidste år endog endnu bedre vejrudsigter i 2023, fordi Danmark er blandt fire nationer, som splejser til en ny supercomputer på Island. Deroppe gør kølingen den mere klimarigtig, end hvis den stod på Østerbro. Den skal efter sigende nå fire millioner gigaflops (en gigaflop er en milliard floating point-beregninger pr. sekund).
Siden jeg forlod DMI i 1994 har verdens 500 kraftigste supercomputere flyttet sig fra gigaflops, over teraflops og petaflops til i år at bryde lydmuren med en exaflop. Verdens hurtigste supercomputer kan nu gennemføre en milliard gigaflops i sekundet. Og den afspejler en generel, rasende hurtig, eksponentiel udvikling af regnekraft.
Forskning og flere perspektiver
Min grundantagelse er, at vores viden vokser, jo mere vi kan regne den ud. Vores matematiske modeller vokser i præcision til fordel for alskens forskning i klima, fysik, materialer, medicin og så videre.
Måske især inden for materialeforskning, hvor man forudser kvantespring med øget tilgang til regnekraft. Vi kommer til at simulere materialekomposition og fremstillingsprocesser hurtigere og dybere, og når vi afprøver de yderste grænser, kan vi nå frem til mere bæredygtig produktion.
Produktion flytter stille og roligt over mod ordreproduktion, hvilket øger behovet for optimal udnyttelse af forsyningskæder. Måske kan det forekomme trivielt, men kompleksiteten når man planlægger indkøb, produktion og levering er så høj, at netop exaflops bliver nødvendige for ramme rigtigt helt nede i detaljerne. Både med hensyn til CO2, spild og tidsforbrug.
Derfor har exaflops ikke kun akademisk interesse. Når computerkraften stiger, så øger det mulighederne i virksomhederne.
Næste kapitel i historien kan godt komme til at handle om kvantecomputere, som lover endnu mere regnekraft. I hvert fald er mange etablerede it-leverandører involverede i at forske og udvikle på det område inklusive SAP.
Mørke skyer i horisonten
Hvis man besøger Top500, der to gange om året offentliggør listen over verdens største supercomputere, så er det, at man aner mørke skyer i horisonten.
Den givetvis midlertidige verdensrekordholder består af 74 kabinetter og står i Tennessee, hvor den drives af US Department of Energy. USA havde cirka halvdelen af verdens 500 største supercomputere fra 1994 til omkring 2010.
Nu er USA’s andel halveret, og Kina er kommet til og har nu en tredjedel. Klodens fordeling af supercomputere fortæller altså også historien om, at en periode med USA som verdensledende teknologisk supermagt nu afløses af et duopol med Kina.
Solskin og demokrati?
På en pessimistisk dag kan man vel også tillade sig at stille spørgsmålet, hvad USA har fået ud af at besidde den teknologiske førertrøje. Og hvad menneskeheden har fået ud af, at vi bliver bedre og bedre til at knuse store mængder af data og transaktioner.
Både i Kina og i USA vil stopklodserne for reel konkurrence og innovation i sidste ende også blive en klods om benet på den teknologiske udvikling. Jeg tror at diktatur og monopol er gift for det sprudlende miljø, som skal give os morgendagens gennembrud.
Det er nærmest en naturlov, at teknologien udvikler sig, fordi menneskeheden får det til at ske. Men det afgørende er, hvordan vi bruger teknologien. Vores fremtid handler om kvalitet og effektivitet i vores politiske og virksomhedernes organisatoriske håndtering af teknologien.
Hvilken vejrudsigt hælder du mest til på verdens vegne? Solskin og innovation i demokratiets tjeneste eller mørke skyer af totalitær teknologisk dominans?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
