Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fremtidens spil

I fremtiden skal du ikke købe spil – ja, du skal ikke en gang købe noget at spille dem på. De vil kunne køre overalt, hvor du har lyst til at spille.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er i hvert fald ideen i en ny type spiltjeneste, der åbner på internettet til sommer, foreløbig i USA, men senere i resten af verden.

Tjenesten hedder OnLive. Den har været under udvikling i over otte år, men nu skulle den endelig være klar.

Ideen er, at du ikke installerer spil på din computer eller spillekonsol. I stedet ligger spillet på en stor central server, hvor det bliver afviklet, kun billedet sendes til din computer.

Det betyder, at selv små computere kan køre temmelig komplicerede spil, fordi spillet ikke belaster computeren mere end filmvisning. Til gengæld kan man komme i tvivl om, hvor høj opløsning man kan spille i på denne type opkobling.

Indtil videre må vi formode, at grænsen ligger et stykke under den maksimale skærmopløsning. Det samme gælder hastigheden i store komplekse spil – der skal fantastiske mængder computerkraft til at holde tusindvis af spillere i gang i store skydespil.

Men de begrænsninger gør muligvis ikke så meget, for denne måde at spille på har nogle klare fordele. For det første behøver du ikke en supermaskine for at spille. For det andet kan du spille på alle mulige maskiner.

Et spil du starter på din pc kan du afslutte på en mac eller måske en mobiltelefon eller et fjernsyn.

Du får også mulighed for at prøve en masse forskellige spil. I stedet for at lægge flere hundrede kroner for et spil, kan du bare leje det i en time. Hvis du ikke kan lide det, har du kun tabt det meget mindre lejebeløb.

Men det er dyrt på en anden måde. Du skal nemlig betale et fast abonnementsbeløb. For amerikanerne bliver det 15 dollars om måneden, svarende til omkring 100 kroner.

Men de 100 kroner giver dig kun adgang til tjenesten og mulighed for at teste demospil. Derefter skal du stadig betale for hver gang, du spiller.

Det kalder man en sund forretningsmodel, hvis man ejer tjenesten. Men hvis man er den, der betaler, kan det godt virke lidt dyrt.

Formentlig kan du hurtigt nå op på at betale i hvert fald 3.000 kroner om året for at spille, og det svarer til omkring 10 købte spil, som du jo kan spille, så meget du har lyst.
Se mere, når de åbner til juni på onlive.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere