Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Verdens største SATA-harddisk

Western digital er på gaden med den første interne harddisk, der rummer hele 3TB. Prisen er ganske overkommelig.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det har været lidt af en opgave at overskride loftet på 2TB, der tidligere har begrænset harddiskkapaciteten. Men nu er det lykkedes og som vi tidligere har kunnet berette har Seagate og Western Digital lanceret eksterne harddiske med denne kapacitet.

Nu er sidstnævnte så også klar med en intern SATA-model. Navnet er WD Caviar Green og den opnår sin høje kapacitet ved hjælp af en ny teknologi, der tillader at presse hele 750GB ned på hver af diskens fire skiver.

Som navnet antyder, er der endda også tale om en miljøvenlig harddisk, der reducerer strømforbruget ved at sænke arbejdstemperaturen. Det giver den samtidig en større stabilitet og dæmper støjen.

Det er dog stadig ikke helt uproblematisk at få computeren til at udnytte alle 3TB. Ældre styresystemer, som eksempelvis Windows XP, er som udgangspunkt ikke skrevet til at kunne klare dette. Western Digital brygger på en løsning, men indtil videre kan det ikke betale sig at købe WD Caviar Green, hvis du sidder med en XP-computer.

Windows 7 og Vista har ikke samme problem, men her har man et problem i form af de bundkort, der i dag leveres med pc’er. De bruger den gamle BIOS standard, som heller ikke tillader så stor en kapacitet.

Det problem har Western Digital formået at overkomme. Sammen med harddisken vedlægger producenten en adapter i pakken, som sættes imellem harddisken og bundkortet og gør det muligt at anvende den fulde kapacitet.

Som vi tidligere har fortalt er den gamle BIOS dog ved at blive sendt på pension og inden længe vil den forhåbentligt blive erstattet af den mere tidssvarende UEFI, der slet ikke har de samme problemer.

Prisen for WD Caviar Green 3 TB er 239 dollar (1286 kroner). WD Caviar Green fås også i en 2,5TB version, som koster 189 dollar (1016 kroner).

WD Caviar Green lander i de danske butikker i den nærmeste fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere