Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kraftig multimedie-mobil fra HTC

HTC Sensation har stor skærm, stærk dual core-processor og masser af avancerede underholdningsfunktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du træt af, at mobilen hakker i det, når du afvikler multimedie-indhold, skulle du måske overveje, om det var tid til at opgradere til en medieoptimeret sag med masser af kræfter.

Der er virkelig sket noget på mobilfronten i år, særligt når det gælder styrken af processorkræfter, det er muligt at klemme ned i de små apparater. LG’s Optimus 2X var den første mobil med dual core-processor, men den blev hurtigt overhalet af Samsung Galaxy S II, som pressede de dobbeltkernede kræfter op til 1,2GHz, og nu kommer HTC også med en smartphone i denne liga.

Ligesom Samsung Galaxy har HTC Sensation også dobbeltkernet Snapdragon-processor på 1,2 GHz, der giver en hurtig oplevelse af telefonens funktioner og mulighed for at vise flot grafik.

Den 4,3" qhd-skærm viser indhold i høj opløsning, og HTC Sensation er udstyret med et 8MP-kamera, der ikke kun tager flotte fotos, men som tager dem præcis det øjeblik, brugeren ønsker det, takket være en ny lynhurtig udløser.

HTC Sensation kan også optage videoklip i fuld 1.080p-hd med op til 30 billeder i sekundet og fuld stereolyd. Med den nye Video Trimmer-funktion kan man desuden beskære sine optagelser, så de nemmere kan deles med familie og venner.

HTC Sensation er også den første smartphone med HTC Watch – en tjeneste, der giver brugeren direkte adgang til en stor samling af film og tv-serier. HTC Watch downloader film gradvist, så det er muligt at se filmene uden at skulle vente på, at hele filmen er hentet. Med HTC Watch kan man vælge, om man vil købe eller leje filmene, og hvis man køber dem, så kan man se dem på op til fem forskellige HTC-enheder.

Den nye version af HTC Sense, som mobilen er udstyret med, byder desuden på en række friske funktioner og forbedringer, der hjælper brugeren med at have det sjovere og få mere fra hånden.

HTC Sensation viderefører HTC’s velkendte design med afrundede former og kabinet, som er udført i et enkelt stykke aluminium.

HTC Sensation lander i de danske butikker mandag den 6. juni og får en pris på omkring 4.400 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere