Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskere er dumme på nettet

Ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at flere danskere end
nogensinde benytter sociale medier. Det på trods af at
sikkerhedseksperter mener, at danskerne ikke helt ved, hvor let man kan
få adgang til personlige oplysninger.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tallene viser, at der er 2,4 millioner danskere, der benytter sig af Facebook eller andre sociale medier. Det svarer til 54 procent af den danske befolkning.

Undersøgelsen viser, at det især er unge kvinder, som har taget sociale medier til sig. De 16-24-årige kvinder udgør hele 97 procent af de kvinder, som benytter Twitter, Google+ eller Facebook. Samme aldersklasse for mænd står for 87 procent.

»Jeg kan godt blive nervøs, når jeg ser tallene fra Danmarks Statistik. Vores erfaring fortæller os, at danskerne er ekstremt skødesløse, når det kommer til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet. Det er de færreste danskere, som kender til de internetkriminelles metoder, og hvordan og hvorfor de vil have fat i vores personlige oplysninger,« siger Claus Villumsen, CTO og sikkerhedsekspert hos BullGuard.

»Vi har derfor udarbejdet seks råd, som handler om, at danskerne begynder at bruge deres sunde fornuft.« Det er blandt andet råd om ikke at acceptere venneanmodninger fra folk, man ikke kender, bruge tid på sikkerhedsforanstaltninger på Facebook eller andre sider og for eksempel undlade personlige detaljer i profilen. Hertil også gode råd om brug af passwords.

Danskere for godtroende

»Danskerne har slet ikke forstået, hvordan man skal beskytte sig på for eksempel Facebook. Danskerne tror, at de er sikre, bare fordi de logger ind med et password. Virkeligheden er desværre anderledes. De fleste har oplevet at downloade malware fra et link, men der findes langt værre trusler på sociale medier end skadelig links,« siger Claus Villumsen, CTO hos BullGuard, til Alt om Data.

»De programmer, som vi bruger på Facebook, suger en masse af vores personlige oplysninger, som i værste fald bliver solgt videre og misbrugt. Du kan også komme til at downloade en keylogger, som registrerer dine indtastninger på forskellige hjemmesider, herunder din bank, Amazon og andre steder, du handler,« slutter Claus Villumsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere