Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Opera klar i ny version

Opera 11.60 har hurtigere motor, nemmere betjening og opdateret mail-klient.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom vi har at gøre med et yderst kompetent alternativ til konkurrenterne, som har hastighed og funktionalitet, der står tilbage for de færreste, er det endnu ikke lykkedes Opera at nå igennem til de brede masser. Ifølge seneste måling fra amerikanske StatCounter anvendes browseren hos blot 2 procent af verdens internetbrugere.

Om version 11.60 kan gøre noget ved den sag, er tvivlsomt, selvom man godt kunne unde de smørhungrende nordmænd, som står bag browseren, lidt mere medgang.

Opera er kendt som en af de hurtigste browsere, og med den nye version vil det i hvert fald ikke gå langsommere, når du surfer på nettet. Særligt når browseren åbnes og lukkes, skulle der være en mærkbar hastighedsforøgelse, og det samme gælder, når der navigeres på sikre websider.

Hukommelsesforbruget er ligeledes reduceret, så computeren ikke pludselig går i knæ, når du roder med avanceret webindhold, og samtidig er der sket et par forbedringer i brugergrænsefladen.

I adresselinjen finder man nu en stjerneknap, som gør det nemt at føje sider til dine bogmærker og Speed Dial-menu. Browserens mailklient er ligeledes opdateret med et renere og mere overskueligt look.

Har du endnu ikke haft fornøjelsen af at surfe med Opera, anbefaler vi, at du giver den en chance. Opera kan hentes her. Har du den allerede installeret, får du automatisk besked om opdateringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere