Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stream pc-spil direkte til dit tv

Webtjenesten Gaikai giver dig førsteklasses pc-spil direkte på din tv-skærm.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom mængden af muligheder her i landet langtfra er så stort, som vi kunne ønske, er vi efterhånden ved at være vant til at have adgang til film og musik direkte fra tv’et, takket diverse streaming-tjenester. For at spille computerspil af den mere krævende type er du dog fortsat nødt til at koble en boks på tv’et. Det vil imidlertid snart ændre sig. Den første tjeneste, som tilbyder spil af den tungere kaliber, er netop lanceret og vil være tilgængelig på kommende tv-apparater fra LG.

Tjenesten hedder Gaikai, og vi vil kunne forvente at se spil fra EA, Ubisoft, GOG, Capcom og Paradox Interactive på menuen, selvom ingen konkrete titler er afsløret. Spillene afvikles eksternt hos Gaikai, som leverer al den nødvendige computerkraft. Dit eget tv skal således blot vise grafikken, og det betyder, at selv krævende pc-spil kan køre glidningsfrit med den begrænsede maskinkraft, der sidder i fjernsynet.

Hvordan spillene styres er der ingen meldinger om endnu. Måske det vil være muligt at styre dem med eksisterende controllere fra din Xbox eller Playstation eller måske bare med en helt almindelig mus og et keyboard, men det er heller ikke usandsynligt, at LG vælger at sælge dedikerede controllere til systemet.

Selvom det skulle være ganske vist, at Gaikai vil være understøttet på den næste generation af LG’s tv-apparater, som eksempelvis Cinema 3D-modeller, er det som altid temmelig usikkert, hvorvidt vi kommer til at se noget til tjenesten i Danmark i den nærmeste fremtid. Som oftest er det danske marked langt tilbage i køen, når det kommer til den nye digitale tjeneste, og man kan frygte, at det også vil være tilfældet med Gaikai.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere