Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 erklærer åben priskrig

Teleselskabet 3 kombinerer nye abonnementer, der giver besparelser på mobiltelefoni og mulighed for at dele betaling af en ny smartphone over 6, 12 eller 24 måneder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det har trukket op til ny telepriskrig i nogle måneder, og nu erklærer teleselskabet 3 så officielt i en pressemeddelelse åben priskrig.

3 præsenterer i morgen to nye abonnementsplaner, der giver danskerne besparelser på helt op til 120 kroner om måneden på deres telefonregning i forhold til de nærmeste konkurrenter.

»Sidste år oplevede vi som den eneste teleoperatør rekordvækst med 135.000 nye kunder. Telemarkedet er stadig benhårdt, og derfor er det fortsat vigtigt for teleselskaberne både at tiltrække nye kunder og beholde de eksisterende. Vi har allerede Danmarks bedste netværk – nu får vi også Danmarks mest attraktive priser,« siger Mikkel Torsting, direktør for 3’s privatmarked.

1. maj lancerer 3 en ny abonnementsstruktur, der er baseret på to abonnementsformer, 3Basis og 3Fordel. Med 3Basis har 3 fokuseret på at give kunderne de skarpeste priser i markedet. Med 3Fordel betaler kunden lidt mere, men får til gengæld 3Datadeling og 3Bonus.

I 3Basis og 3Fordel kan man vælge mellem fire abonnementspakker, der som udgangspunkt inkluderer 3, 5, 10 eller 50 timers taletid og 2 eller 10GB data. Der er fremover mindre data end tidligere i abonnementerne, men stadig nok til, at de fleste kunder på ingen måde skal frygte, at de ikke har nok. 3’s kunder er klart de største forbrugere af data, og alligevel bruger 90 procent af 3’s kunder under 1GB om måneden.

3’s priskrigserklæring gælder ikke kun de månedlige abonnementer, men også priserne på de nyeste smartphones. Fra i dag er det muligt at dele betalingen af sin nye mobil over 6, 12 eller 24 måneder med 3Mobilaftale. Her lægger 3 blandt andet ud med en Samsung Galaxy S II til 228 kroner om måneden over 24 måneder med et 3Basis 3Timers abonnement.

»Der har været talt meget om en ny priskrig i telebranchen. Vi vil gerne tage skridtet fuldt ud og for alvor skyde den i gang. Vi tror på, at vi vil komme styrkede ud af en priskrig, fordi vi som virksomhed er fleksibel og omstillingsparat og har styr på vores omkostninger. Derfor kan vi tilbyde nogle meget attraktive priser til danskerne, samtidig med at vi giver dem den gode personlige service, som de aldrig kommer i nærheden af hos lavprisselskaberne,« siger Mikkel Torsting.

De nye 3Basis-abonnementer, der fås fra 129 kroner om måneden, er alle fri for binding og indeholder fri sms, mms og opkald til andre 3-kunder. 3Fordel indeholder 3DataDeling, der giver to gratis simkort til iPad og den bærebare computer samt den unikke 3Bonus, hvor man opsparer point, der giver rabatter ved køb af næste smartphone. Fælles for 3Basis og 3Fordel er adgangen til den gode personlige service i 3’s butikker og telefoniske kundeservice.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere