Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft beslaglægger servere

Nogle af de mest aktive botnet, der i lang tid har angrebet netbankkunder, er nu stoppet med hjælp fra Microsoft.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I forbindelse med en af de største aktioner mod datakriminalitet, hvor Microsoft har haft samarbejde med adskillige finansvirksomheder fra USA, har man stoppet nogle af de mest aktive botnet, der i lang tid har angrebet netbankkunder i hele verden ved hjælp af crimewaren Zeus. Det fortæller IDG News Service.

Man har en anklage om, at hele 39 personer er ansvarlige for Zeus-baserede botnet, der har inficeret ikke færre end 13 millioner pc’er og derved angiveligt stjålet, hvad der svarer til cirka 560 millioner kroner i løbet af de seneste fem år.

I foråret lancerede Microsofts Digital Crimes Unit sammen med Financial Services Information Sharing and Analysis Center (FS-ISAC) og Electronic Payments Association (NACHA) den såkaldte Operation b71. Hensigten var at indsamle yderligere beviser mod de anklagede og gennemføre en fysisk beslaglæggelse af de servere, der angiveligt bruges til såkaldt command and control af disse botnet.

»Vi forventer ikke, at denne aktion vil have fuldstændigt udslettet alle Zeus-botnet i verden. Men sammen har vi forstyrret nogle af de mest skadelige botnet, og vi forventer, at denne indsats i et godt stykke tid vil have en væsentlig effekt i den datakriminelle undergrund,« oplyser Microsoft i en officiel udtalelse.

Aktionen er faktisk blot den seneste i en lang række, som vil komme løbende i år – hvor Microsoft og Digital Crimes Unit er blevet noget, man kan betegne som verdens mest succesfulde organisation til bekæmpelse af datakriminalitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere