Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kraftfuldt systemkamera fra Panasonic

Lumix DMC-G6 har samme sensor som professionelle modeller, skyder film i Full HD og er udstyret med WiFi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det nye systemkamera har en feature-liste, der på flere punkter minder om det professionelle GH3. Først og fremmet billedkvaliteten skal være i samme klasse men også evnen til at tackle vanskelige lysforhold skal matche GH3. En praktisk features som trådløs WiFi går også igen.

Billedkvaliteten sikres af den højfølsomme Live MOS-sensor på 16 megapixel, og den nye version af billedprocessoren Venus Engine. Med den høje lysfølsomhed i sensoren – ISO op til 25.600 (extended) – og den effektive støjreduktion i billedprocessoren skal det være muligt at tage billeder selv under de ringeste lysforhold.

Når det kommer til autofokus er G6 solidt dækket ind med både "Accurate AF" og "Low Light AF" indstilling, som gør det muligt hurtigt og præcist at indfange og låse fokus på motiver i bevægelse – selv under dårlige lysforhold.

Sekvenser på 7 fps i fuld opløsning betyder, at kameraet kan tage gode billeder af motiver i hurtig bevægelse.

Filmoptagelse klarer det i Full HD 1080/50p High-Definition AVCHD Progressive og med stereolyd, men G6 kan også filme i MP4-format, hvis det ønskes. Til entusiasterne er der fuld manuel kontrol til video, Focus Peaking og 24p-indstilling til en mere filmagtig stemning. Der er også indgang til ekstra mikrofon.

Den nye elektroniske OLED-søger er ikke kun mere lysstærk end en almindelig LCD-søger, med dksl også være hurtigere til at gengive billeder. Desuden har den en bedre synlighed ved udendørs foto i stærkt lys og hjælper med til at øge batteriets levetid gennem sit lave energiforbrug.

Muligheden for at vælge mellem elektroniske søger og den højopløste og drejelige 3-tommer skærm sikrer, at fotografen altid har gode betingelser for at overvåge og kontrollere billederne afhængigt af situationen. Touch Control funktionen giver mulighed for hurtigt at fokusere på motivet – eller baggrunden – med et enkelt tap direkte på skærmen, også når OLED-søgeren er aktiv.

WiFi sikrer trådløs deling og med Panasonics Image App installeret kan man fjernstyre eksponering, zoome og meget andet direkte fra en smartphone eller tablet. Man kan også få en automatisk overførsel af billedet til en skærm, for eksempel for at studere skarphed og komposition. Som medlem af Lumix Club får man adgang til en cloud-tjeneste, der kan bruges som en base for billeder, der skal uploades til Facebook, YouTube eller andre sociale platforme.

DMC-G6 introduceres i butikkerne i maj og vil kunne købes som et separat kamerahus eller i kit med standard 14-42 mm, motorzoom 14-42 mm, PZ 14-42 mm og 45-150 mm eller den nye superzoom, 14-140 mm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere