Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske mænd er for letsindige, når de juleshopper

Det er hurtigt og nemt at ordne julegaverne hjemme fra stuen, men der er også en risiko forbundet med det, som du skal være opmærksom på. Og noget tyder på, at de danske kvinder er mere forsigtige end deres mandlige landsmænd. David Jacoby fra Kaspersky Lab fortæller, hvad der bør få alarm-klokkkerne til at ringe.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En ny undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab viser, at de fleste danske mænd lytter til deres mavefornemmelse, når de skal afgøre, om det er sikkert at foretage et køb i en webshop. Det er mere præcist 72 pct. af mændene, der forholder sig til mavefornemmelsen, mod kun 49 pct. af kvinderne. Men at lytte til sin mavefornemmele kan være farligt, da cyberkriminelle er blevet meget dygtige til at få deres falske hjemmesider til at ligne ægte webshops.

”Hackere opretter ofte falske hjemmesider, hvor de kopierer designet fra en ægte netbutik. På sådanne sider kan de lokke personlige oplysninger såsom login og kreditkortnummer ud af de godtroende brugere,” siger David Jacoby, der er sikkerhedsekspert hos Kaspersky Lab. ”For at undgå disse sider er det en god idé at tjekke, om firmaets adresse og telefonnummer er ægte. Hvis der med det samme begynder at poppe vinduer frem, som beder dig om at indtaste dine kreditkortoplysninger, kan du være helt sikker på, at det er en snydeside.”

De danske kvinder ser derimod mere efter certificeringer som fx e-mærket, når de svinger dankortet online. 69 pct. af kvinderne ser nemlig efter certificeringer, inden de klikker på ”Bestil”, mod kun 49 pct. af mændene. e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, er en non profit-organisation stiftet i år 2000 af en række toneangivende brancheorganisationer med støtte fra Videnskabsministeriet.

Mændene tror ikke, de bliver ramt

At mændene stoler på deres mavefornemmelse fremgår også af deres egen opfattelse af, hvor stor risiko de har for at blive ramt af onlinekriminalitet. 31 pct. af mændene svarer nemlig, at de ser sig selv som havende mindre risiko for at blive udsat for onlinekriminalitet end de mennesker, de kender. Her er den kvindelige andel næsten en tredjedel, da kun 11 pct. har svaret det samme.

Men betyder denne uforsigtighed hos de danske mænd så, at deres computere oftere bliver ramt af virus? Svaret er ja! Hele 18 pct. af mændene i Kaspersky Labs undersøgelse svarer således, at mindst en af deres enheder (pc/laptop, smartphone, tablet etc.) har været inficeret med virus inden for det seneste år. Tallet for kvinderne ligger noget lavere. Faktisk er der kun halvt så mange kvinder, der har fået ubehagelige overraskelser på deres enheder, som mænd.

Vær på den sikre side

Når du har kreditkortet fremme og skal gøre dine juleindkøb, skal du være sikker på, at ingen kigger dig over skulderen. Du skal derfor altid sikre dig, at der står ”https” foran adressen på hjemmesiden i din browser. Din browser vil i de fleste tilfælde også vise et lille hængelåssymbol. Hvis du ikke har lyst til at dele dine kreditkortoplysninger med netbutikken, kan du benytte dig af udbydere som PayPal eller ClickandBuy.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere