Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mobilen er den foretrukne skærm

Det er mobilen, der hives op af lommen, når de unge søger på nettet. Det viser en ny rapport fra Eniro, som samtidig konkluderer at de fleste søger på nettet før de går ud i fysiske butikker og køber et produkt.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange danskere forbereder sig grundigt, inden de rejser sig fra lænestolen og bevæger sig ud i butikkerne for at shoppe. Hele 98 procent har prøvet at søge efter produkter og tjenester på nettet, og langt de fleste vælger at lave deres research hjemmefra. Det viser en ny stor analyse af den nordiske mobiløkonomi, som analysebureauet TNS Sifo har udarbejdet for Eniro.

Undersøgelsen peger på, at 60 procent af danskerne ofte
sidder hjemme ved skrivebordet, når de laver søgninger på nettet, mens 44 procent søger fra sofaen.

Der er dog forskel på aldersgrupperne. Hvor de ældre søger fra skrivebordet, er de unge glade for at gå på nettet, mens de slænger sig i sofaen eller – for de helt unges vedkommende – ligger i sengen.

”For de unge er mobilen eller tabletten blevet den foretrukne skærm. Det er her, de både kommunikerer med venner, går på sociale medier, spiller spil og shopper. For den ældre generation er søgning på internettet fortsat en selvstændig aktivitet, der foretages på den stationære computer.

Samtidig kan vi se, at der er forskel på købsadfærden. På de mobile devices er det ofte impulskøb som tøj, skønhedsprodukter eller musik, der er dominerende, mens det oftest er større køb som fx hårde hvidevarer, som planlægges foran computeren” siger Stefan Kercza, der er koncernchef hos Eniro, som blandt andet står bag Krak, der er landets største lokale søgetjeneste.

Vi søger på nettet, men handler lokalt

Selvom danskerne i stor stil søger efter produkter og tjenester på nettet, før de beslutter sig for, hvad de vil købe, handler de stadig i fysiske butikker i deres lokalområde. Derfor er der flere, der forventer at finde information om, hvor de kan købe varen i en butik, end hvor de kan finde varen på nettet. Hele 86 procent af danskerne søger efter produkter på internettet, som de derefter vælger at købe i en fysisk butik. Stefan Kercza vurderer, at danskernes mobilsøgninger stiller store krav til virksomhedernes tilstedeværelse på nettet:

”Især de unge siger i stigende grad farvel til de store hjemmecomputere og bruger i stedet smartphones og tablets til at søge efter produkter, de kan købe lokalt. Det stiller nye krav til virksomhedernes hjemmesider.

Først og fremmest skal de være søgbare på mobilen, så kunderne kan finde de informationer, som de efterspørger.

Det bliver vigtigere og vigtigere, at virksomhederne tilpasser sig de nye mobile vaner, hvis ikke de skal risikere at tabe deres målgruppe på gulvet,” siger Stefan Kercza.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere