Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sundere skærmteknologi

AOC har udviklet en skærmteknologi, der kan reducere sundhedsrisici, der er forbundet med at sidde foran en skærm i mange timer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ifølge research kan overdreven eksponering af blåt lys give stress på nethinden, som yderligere er direkte forbundet med aldersrelateret makulær nedbrydning af nethinden. Symptomerne er forværring eller total tab af synsstyrke.

Man har tidligere forsøgt at formindske det skadelige lys fra computerskærme ved hjælp af softwarebaserede tilgange og ved at lukke det blå lys ude gennem filtermekanismer såsom specialdesignede briller eller ved at tildække glasset på skærmen. Desværre gik brugerne så på kompromis med farvenøjagtigheden.

AOCs nye Anti-Blue Light-modeller, E2276VWM6 og E2476VWM6, er produceret med en speciel LED-teknologi, som ændrer den maksimale bølgelængde fra de skadelige 450 nm til de mere sikre 460 nm. Dette reducerer det skadelige blå lys med op til 90 procent, samtidig med at det lader præcis den rette mængde blå lys trænge igennem, som gør, at man opnår den korrekte farvegengivelse.

Udover Anti-Blue Light kommer AOCs nye modeller med en teknologi, der giver en flimmerfri skærmoplevelse. Den måde, LED-skærme justerer lysstyrke på, kan i nogle tilfælde medføre, at man oplever flimmer på skærmen. Flimmer kan påvirke øjnene og give øjentræthed, uden at man lægger mærke til det. Ved at minimere skærmflimmer hjælper AOCs Flicker FREE-teknologi med at reducere disse øjenproblemer.

Masser af features

Ud over de sundhedsfremmende teknologier har E2276VWM6 og E2476VWM6 en bred vifte af features. De lette skærme leverer en 1920 x 1080 Full HD-opløsning og levende, klare farver. Android-entusiasten vil blive glad for at høre, at skærmene også har en HDMI-stikforbindelse med MHL 2.0 (Mobile High-Definition Link). Smartphones og tablets kan således kobles direkte til den store skærm i 22 tommer eller 24 tommer.

Med MHL 2.0 kan man med kun et kabel oplade de enheder, der er forbundet til skærmen, samtidig med at man afspiller musik, video eller surfer på nettet. Begge skærme har også kort responstid på 1ms og 2ms, hvilket gør dem ideelle som arbejdsskærme eller som skærme til at spille eller se videoer på.

E2276VWM6 og E2476VWM6 med Anti-Blue Light og Flicker FREE-teknologi er på gaden nu til en vejledende udsalgspris fra henholdsvis 1.050 kroner og 1.200 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere