Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til Google Home - nu kan du stemmestyre dit hjem på dansk

I dag lanceres Googles stemmestyrede højtaler Google Home og dens lillesøster Home Mini i Danmark. De to smarthøjttalere forstår og svarer på dansk og er dermed de første af deres art herhjemme.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Stemmestyring på dansk har hidtil været forbeholdt telefoner og tablets. Men fra i dag, hvor Google lancerer de to stemmestyrede smarthøjttalere Home og Home Mini, rykker fænomenet også ind i danske hjem.

Det er godt en måned siden, at den digitale hjælper Google Assistent blev lanceret på dansk til Android og iOS. Med Google Home kan man få adgang til alle assistentens services helt uden at finde telefonen frem - eller i det hele taget løfte en finger. Man behøver blot at tale ud i rummet.

Gør den digitale hverdag nemmere

"I bund og grund er det jo mere naturligt at tale end at trykke på diverse skærme hele tiden. Google Home har en lang række funktioner, som kan gøre hverdagen og rutinerne i hjemmet lidt nemmere - og sjovere - ved brug af stemmen. Derfor tror og håber vi også, at danskerne vil tage den nye teknologi til sig som en integreret del af hjemmet. Vores opgave er så hele tiden at udvikle Home til at blive bedre og bedre", siger Googles kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde.

Man kan eksempelvis bede Google Home om at afspille den seneste Radioavis fra DR eller nyhederne fra 24syv, fyre op for musikken, få information om vejr, trafik og kalenderaftaler, sætte og snooze alarmer, høre jokes eller gøre hele huset opmærksom på, at maden er klar. Selv i badet kan man styre musikken, høre nyheder fra Altinget og Radio Information eller få at vide, hvad klokken er.

Håndfri kontrol

Google Home giver samtidig håndfri kontrol over hjemmets 'smart home'-devices, som eksempelvis Chromecast, Philips Hue, Nest sikkerhedskameraer og videodørklokker samt IKEA Trådfri. Det betyder, at man eksempelvis kan tænde og slukke lyset, afspille video på fjernsynet, se hvem der ringer på døren - eller tænde for kaffemaskinen - ved hjælp af stemmen.

"OK Google, hvordan bliver vejret i dag?"
Brugerne kan starte en forespørgsel ved at sige "OK Google..." eller "Hey Google...". Når Google Home registrerer en af de to aktiveringskommandoer, lyser et LED-display op for at indikere, at enheden nu lytter aktivt.

Ved hjælp af en teknologi kaldet Voice Match kan Home samtidig skelne mellem forskellige stemmer, hvilket gør det muligt for flere personer at bruge den samme Google Home-enhed og få svar, der passer til dem. Har man registreret sin stemme, kan andre dermed ikke tilgå ens personlige indhold og oplysninger.

Både Google Home og Home Mini er bygget til at interagere med telefoner og kan dermed styres fra lang afstand. Eksempelvis kan man fra sit arbejde sende en lydbesked til børnene i huset om, at man er hjemme om en halv time.

Den store model - der blot er 14 centimeter høj - er designet til at levere lyd af meget høj kvalitet, mens Home Mini er mere kompakt og diskret. Google Home fås i hvid - Home Mini i lysegrå, mørkegrå og rød.


Priser og tilgængelighed
● Google Home koster 1.149 DKK. Google Home Mini koster 449 DKK.
● Officielle danske forhandlere er Googles egen webbutik Google Store og Elgiganten

Nyhedskilder
Google Home spiller sammen med en række danske nyhedskilder, som brugerne kan høre udsendelser fra:
● DR Radioavisen
● Radio 24syv Nyheder
● Radio Information
● Altinget (Ajour, Parlamentet og Special)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere