Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny superantenne sikrer internet i landets yderområder

Danske MiWire har taget prisen ved Danish Tech Challenge for en højteknologisk antenne, der med ti gange højere hastighed end almindelige antenner, er i stand til at sende internet helt ud i landets yderste områder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

200.000 danske husstande har udfordringer med deres internetforbindelse. I yderområderne rækker signalerne fra de eksisterende antennemaster nemlig ud. Det problem løser MiWire, som netop har vundet Danish Tech Challenge med en ny antenne, der har ti gange højere hastighed end de almindelige antenner. MiWires antenne kobler sig de eksisterende master og booster signalet, så det rækker helt ud i landets yderkroge.

Kåringen fandt sted igår og sammen med Industriens Fonds Iværksætterpris følger der 500.000 kroner, som blev overrakt af Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. MiWire stillede op mod seks hardware-startups i finalen af Danish Tech Challenge 2018, som har til formål at hjælpe hardwareiværksættere igang, så de kan sende nye innovative produkter på markedet.

Løser et højaktuelt problem

”Jeg er mega stolt på egne og teamets vegne. Det er en kæmpe ære og en anerkendelse, som er så velkommen efter mange års hårdt arbejde. Når man kommer fra sin kælder, er det at komme ind i sådan et program fantastisk. Vi vidste ikke, hvor dårlige vi var til nogle af disciplinerne, som vi er blevet trukket igennem, så jeg synes det har været det hele værd,” siger Davis Fleischer, CEO i MiWire og fortsætter: ”Vi løser et problem, som er så åbenlyst, så det er svært at se forbi. Og så tror jeg også, at vi har fundet et sweet spot i markedet – rent timing-mæssigt. Det er fantastisk, at vi har kunnet patentere noget så indlysende,” slutter den glade prisvinder.

Charlotte Vedel, der har siddet i finalejuryen på Danish Tech Challenge, ser stort potentiale i MiWire:

”MiWire var meget professionelle på alle parametre. De har rykket sig, fra de startede i programmet, og har virkelig leveret en fantastisk forretningsplan, samtidig med at de har styr på deres prototype. MiWire skiller sig ud på det punkt, at de leverede super kvalitet meget hurtigt. De løser helt klart et problem for rigtig mange mennesker – det er ikke kun husstande, det er også på skibe og andre mobile enheder, og derfor har de et kæmpe vækstpotentiale,” siger Charlotte Vedel, jurymedlem og COO i LactoBio.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere