Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Byg Sonos ind i hjemmet

Den nye Sonos Amp er nu tilgængelig og sammen med den kommer tre Architectural-højttalere, der kan bygges ind i væggen og loftet eller installeres udendørs.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De nye produkter blev allerede annonceret i starten af efteråret, men nu er det muligt at bestille dem hjem.

Amp'en er det centrale element, som gør det muligt at koble enhver højttaler til Sonos-systemet, med alt hvad det indebærer af adgang til streamingtjenester, AirPlay 2, multirumsfunktionalitet, mobilstyring og meget andet. Den er mere end dobbelt så kraftig som sin forgænger.

Forstærkeren er desuden skræddersyet til at fungere med de nye Sonos Architectural-højttalere, skabt i samarbejde med Sonance.

Byg Sonos ind i hjemmet

Her er tale om tre indbygningshøjttalere. Sonos In-Wall, som installeres i væggen, Sonos In-Ceiling, som installeres i loftet og Sonos Outdoor, som er den første Sonos-højttaler til udendørs brug. Højttaleren er konstrueret til at modstå vind og vejr, så du også kan nyde den gode lydoplevelse på f.eks. terrassen eller i haven.

In-Ceiling- og In-Wall-højttalerne er skabt til at forsvinde diskret i rummet og kan sammen med Sonos Amp udnytte Sonos’ TruePlay-teknologi, som optimerer lyden og indstiller EQ ud fra størrelse, udformning og møblering af det rum, hvori højttalerne er placeret. Højttalerne har dynamisk bas, som forbedrer de lave frekvenser.

Du kan drive op til tre par Sonos Architectural med en enkelt Sonos Amp.

Kan tilpasses indretningen

Både In-Ceiling-højttalerne og In-Wall-højttalerne koster 5.199 kroner for et par. De har specialdesignede gitre, der er runde eller firkantede og kan males, så de passer til indretningen.

Outdoor-højttalerne koster 6.599 kroner for et par.

Sonos Architectural-højttalerne kan forudbestilles på sonos.com/dk fra i dag og leveres fra den 26. februar.

Sonos Amp kan ligeledes forudbestilles nu og den leveres fra den 12. februar. Prisen er 5.199 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere