Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Billederne fra nye printere holder op til 300 år

Hvis du er fotograf, kunstner eller kreativ entusiast, stiller du sikkert store krav til billedkvaliteten fra printere. To ny Epson-printere kan måske opfylde dine behov. De printere langtidsholdbare billeder.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fotografer og kreative entusiaster på udkig efter en printer, kan nu tage to nye trådløse multiprintere, Epson EcoTank ET-8500 og ET-8550, med på ønskelisten.

Der er tale om blækprintere, men de er patronfrie, da de benytter Epsons EcoTank-koncept med genopfyldelige tanke. Begge printere leveres med det nye 6-farve Epson Claria ET Premium-blæksæt, som kan printe højkvalitetsbilleder til kant i op til A4-størrelse med ET-8500 og op til A3+ med ET-8550.

Flotte sort-hvide print

Den nye "Foto sort"- og den nye "Foto grå"-blæk gør det ifølge Epson nemmere at opnå detaljerede sort-hvide fotos med smuk toning og høj kontrast. Pigmentsort blæk sikrer skarp tekst, når der udskrives dobbeltsidede dokumenter på almindeligt papir. Printerne kan altså bruges til alle opgaver.

Der er fem muligheder for papirfødning. Man kan ikke bare printe på papir, men også direkte på egnede cd'er og dvd'er. Man kan også opbevare fotostørrelse- og A4-papir i de 2 frontbakker, hvilket sikrer, at printeren altid er parat til start. Bakken bagpå giver mulighed for at printe på A4-medier såsom kunstpapir og kort (eller op til A3+ med ET-8550).

300 års levetid

Yderligere betyder den bageste papirføder med lige papirgang, at du kan printe på medier i op til 1,3 mm's tykkelse og 2 m's længde.

ET-8500 og ET-8550 kan udskrive op til 2300 højkvalitetsfotos med et sæt blækflasker, oplyses det. Billederne har ifølge Epson en levetid på op til 300 år, når de opbevares i et album.

Du kan bruge din mobiltelefon til at kontrollere printeren eller benytte den 10,9 cm store farveberøringsskærm.

De to printere er set til henholdsvis 6300 og 11.700 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere