Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lenovo vil til at levere alle tjenester direkte fra skyen

It-giganten Lenovo er nu klar med en ny ”everything-as-a-service”-strategi, der samler hele leverandørens produktportefølje i TruScale-tjenesten.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det skal være nemt at migrere til skyen og ikke mindst at samle og administrere virksomhedens løsninger. Det er en af ambitionerne bag en helt ny ”everything-as-a-service”-strategi, som Lenovo lige har lanceret.

Hele leverandørens produktportefølje bliver nu lanceret som en service gennem en udvidelse af Lenovo TruScale-løsningen.

TruScale (logoet på billedet) er en abonnementsbaseret tjeneste, som gør det muligt for virksomheder at bruge Lenovos teknologi uden at skulle købe udstyr. Tanken er, at det giver en stor økonomisk fleksibilitet, og at fleksibiliteten øges på grund af afregningsmodellen.

”Det er en forbrugsbaseret model og ikke en leasingmodel, så vores kunder betaler kun for det de forbruger. Med udvidelsen af vores TruScale-brand gælder det ikke kun for vores infrastrukturløsninger, men for alle vores as-a-service-tjenester, der på den måde samles under en paraply,” siger Peter Juul Jørgensen, landechef for Lenovo Danmark, til AOD PRO.

Et svar på en udvikling

Den digitale udvikling er gået utrolig stærkt gennem de seneste år, og det er en af årsagerne til at Lenovo nu satser på løsninger, der skal gøre det lettere for virksomheder at håndtere og udnytte de forandringer, som sker inden for erhvervslivet, lyder forklaringen.

”Vi mener, vores TruScale-løsning er ikke bare unik, men også vigtig, fordi kunders krav om as-a-service-løsninger fortsætter med at vokse fire gange så hurtigt som de generelle it-tjenester,” pointerer Peter Juul Jørgensen og fortsætter:

”Det er en markant tendens der fundamentalt vil ændre it-tjenester.”

En integreret ydelse

Ifølge Peter Juul Jørgensen ændrer Lenovos TruScale-model hele processen med at købe hardware, software og tjenester fra at være enkelte og adskilte processer til at være en samlet og integreret oplevelse.

”Det forvandler flere trin af design, udrulning og håndteringstjenester til en abonnementsbaseret ydelse,” forklarer Peter Juul Jørgensen.

Lenovo TruScale lover at give virksomheder – lige fra de små til de helt store – en everything-as-a-service-platform, der sikrer den fleksibilitet, der er nødvendig for at være konkurrencedygtig.

Der findes en række as-a-service-løsninger på markedet i dag, men når mange blandes i en virksomhed, så giver det ofte problemer med en integreret håndtering og administration. En løsning som TruScale skulle fjerne den bekymring fra it-administratoren, argumenterer Lenovo.

”Den er lettere at administrere, men den er også fleksibel, skalerbar og kosteffektiv. Kunder har brug for en let måde at forbruge it på, og med TruScale vil de få en løsning, der let kan håndteres, så de kan fokusere på initiativer med en høj roi,” forklarer Peter Juul Jørgensen.

Også hardware-enheder

Lenovo overdriver ikke, når leverandøren kalder det for en everything-as-a-service-løsning. For Lenovo Device-as-a-Service rykker også ind i TruScale-løsningen, og derved kan virksomheder optimere deres it-tjenester og hardware på en samlet platform.

Fordi it-landskabet ændrer sig hastigt, så har it-ansvarlige i virksomheder et stort arbejde med både at udrulle nye løsninger, men også med at finde og servicere ny hardware til deres brugere.

”Vi hører faktisk fra CIO’er hver dag, at deres organisations teknologibehov ændrer sig hver 12.-18. måned, og det giver dem en meget stor arbejdsopgave. Med TruScale får vores kunder én løsning, én udbyder, ét kontakt-framework og én ansvarlig, der hjælper med disse operationer,” siger Peter Juul Jørgensen.

Han påpeger dog også, at TruScale ikke er en one-size-fits-all, og at Lenovo derfor arbejder holistisk sammen med deres kunder for at afdække præcis, hvad det er, de ønsker at opnå, både nu og i fremtiden, så den optimale TruScale-løsninger bliver fundet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere