Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HP satser endnu mere på videomøder med ny produktlinje og nyt navn

Nu springer HP for alvor med på videomøde-bølgen med en produktserie, som får navnet Presence. Baggrunden er, at det hybride arbejdsliv er kommet for at blive, og at det kræver nye løsninger.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke nyt, at HP har produkter, som kan bruges til videomøder. Herhjemme har HP for eksempel tidligere samarbejdet med Jabra om en fælles mødeløsning. Vi testede HP Elite Slice i foråret. Men nu satser HP endnu stærkere på dette område med en produktlinje, der har fået sit helt eget navn: HP Presence.

Det skønnes, at op mod 90.000 ansatte i Danmark fortsat vil have hjemmearbejdsdage, når coronakrisen er ovre, lyder HP's begrundelse. Det stiller nye krav og forventninger til virksomheders møde- og samarbejdsløsninger, der forventes at leve op til fremtidens hybride arbejdsplads.

”Det hybride arbejdsliv er kommet for at blive, men den teknologi, der var før covid-19, kan ikke leve op til de nye måder, folk arbejder på. Uden den rigtige teknologi bliver folk ikke hørt, og i sidste ende betyder det, at ideer går tabt. Alle stemmer fortjener at blive hørt – uanset om de sidder i et mødelokale eller ved deres køkkenbord,” siger Andy Rhodes, som er global chef for Kommercielle systemer hos HP Inc.

HP Presence løsninger leveres i sæt af forskellige størrelser. Hvert sæt indeholder en HP Presence Mini PC, et HP Presence Control Center, farvekodede kabler og monteringsudstyr.

Her er et overblik over de nye løsninger, og deres fordele:

HP Presence Control og HP Presence Control Plus: Buet touchskærm
o 3D-interaktiv, buet touchskærm i et diskret design.
o Kontrolpanel, skærmopvågning og kameraparathed, så mødelokalet er klar, når deltagerne er.
o Rapporter om problemer i lokalet på få sekunder med HP Presence Room Assistant.

HP Presence See 4K AI Camera: 4K-kamera
o Justerbart lys, som skal forbedre billedoplevelsen ved mødet med automatisk indramning, registrering og billede-i-billede.
o Tænder automatisk, når nogen kommer ind i lokalet og tilpasser automatisk rammen.
o Fleksible monteringsmuligheder.

HP Presence Audio Video Bar: Videobar
o Lydfunktioner fra Bang & Olufsen skal sørge for, at mødedeltagere bliver hørt tydeligt i mødelokalet.
o Kamera med automatisk privacy-shutter.
o Mange monteringsmuligheder, som passer til en lang række lokaler.

Her er produkterne i den nye Presence-serie, som ventes til foråret. Her er produkterne i den nye Presence-serie, som ventes til foråret.

Hvornår kommer løsningerne? Nogle steder i verden formentlig i februar. I Danmark oplyser HP, at de er på markedet til foråret næste år. Til den tid vil HP oplyse priser.

Læs interview med den danske direktør for HP om HP Presence her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere