Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Snart kan du vælge Google fra på Android-mobilen

Fra d. 1. marts skal Android-brugere vælge om de vil bruge Googles søgemaskine eller skrotte den for et udvalg af alternativer. Det er konsekvensen af en kæmpebøde og et påbud fra EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Googles søgemaskine er dybt integreret i Android-mobilerne. Det er den der er standard både i Googles Chrome-browser, som langt de fleste bruger og i den integrerede søgebjælke, der er en del af startskærmen.

Med mindre du aktivt gør en indsats for at vælge den fra, vil du lægge dine søgninger i Googles søgemaskine, som udgør en pæn del af internet-gigantens forretning.

Det udløste i 2018 en gigantisk bøde på 32 milliarder kroner samt et krav om at Android-brugerne skal tilbydes alternativer til Googles søgemaskine.

Vidt forskellige browser

Konsekvenserne af dette vil Android-brugerne komme til at se fra d. 1. marts. Her vil enhver, der aktivere en Android-mobil fra ny, møde en liste på fire søgemaskiner, man kan vælge imellem.

Den søgemaskine der vælges vil være standard både i Chrome-browseren og i søgebjælken på startskærmen.

Hvilke søgemaskiner man kan vælge imellem, udover Googles egen, vil variere fra land til land. For hvert land i EU har Google holdt auktion over de tre ledige pladser.

I Danmark er de gået til DuckDuckGo, Givero og Info.com. Indtil d. 1 juni vil disse figurere på listerne. Herefter vil der blive holdt auktion igen, og sådan vil det fortsætte hver tredje måned.

Kravet til søgemaskiner, der byder ind er, at de skal fungere på det lokale sprog og på engelsk.

DuckDuckGo er kendt for at værne om privatlivet, mens Givero er en Bing-baseret søgemaskine, der giver halvdelen af sine indtægter til velgørende formål. Info.com henter resultater fra både Yahoo og Google.

Vil næppe rykke ved dominansen

Situationen er den samme som da Microsoft blev påbudt at lade brugerne vælge alternativer til Windows' indbyggede browser, Internet Explorer.

Det skal blive spændende at se, hvor mange der vælger en anden søgemaskine end Googles. Imodsætning Microsofts browser, kan det næppe bestrides at Googles søgemaskine er den mest effektive der findes, hvorfor over 90 procent af alle internet-søgninger i verden foregår via denne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere