Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Spar forretningsrejsen – hold møde med en robot i stedet

Nu kommer der en ny generation af de danske GoBe Robots. Det er såkaldte telepresence-robotter, der er udstyret med et ansigt i form af en skærm. På den måde kan nyheden blive et praktisk alternativ til internationale møderejser.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

GoBe Robots – der ejes af odenseanske Blue Ocean Robotics – lancerer nu en ny generation af sine telepresence-robotter. De kan blandt andet bruges til at holde virtuelle møder og dermed i teorien både begrænse coronasmitte og reducere udledningen af fossilt CO2.

Ved at give følelsen af selv at være der, hvor robotten er, hjælper GoBe Robots også syge børn og voksne med at tage del i en række sociale aktiviteter, de normalt ikke ville kunne være med til, ligesom teknologien kan give børn adgang til skole og kammerater. Den kan endvidere bruges til at give mennesker med funktionsnedsættelse adgang til flere steder og oplevelser i samfundet som for eksempel museer og seminarer samt til sikkerhedsinspektioner – forklarer virksomheden.

Hovedet er 21,5” stort

Der er tale om en fjernstyret, mobil robot, der gør det muligt at kommunikere via en 21,5 tommer-skærm, som gengiver personens ansigt i naturlig størrelse. Et 4K-kamera, der kan zoome, og et vidvinkelfrontkamera give “robot-piloten” stærkt overblik over lokaliteterne.

”Vi har kunder i industrien, der har skåret 90 procent af deres udgifter til sikkerhedsinspektioner, fordi de har placeret 30 telepresence-robotter på deres fabrikker rundt omkring i verden. Nu logger sikkerhedsinspektørerne sig bare på robotterne og går via den rundt sammen de lokale kolleger og undersøger forholdene. Samtidig kan de glæde sig over at belaste miljøet langt mindre og se mere til familien derhjemme,” siger Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics, moderselskabet bag GoBe Robots.

Den nye generation af GoBe Robots telepresence-robot udmærker sig ifølge folkene bag ved at have et åbent system, som skaber endnu flere anvendelsesmuligheder og giver brugerne mulighed for at udnytte teknologiens potentiale maksimalt. Eksempelvis kan messearrangører give gæster mulighed for, uden at rejse derhen, at booke sig direkte ind på en telepresence-robot og opleve messestande og events og gå i dialog med udstillere.

Globalt førende danskere

GoBe Robots indgår i Blue Ocean Robotics’ arsenal af servicerobotter, som også omfatter UVD Robots, der udvikler robotter, som dræber bakterier og virusser med UV-C lys.

Ifølge GoBe Robots har virksomheden mere end 150.000 eksisterende brugere af sine telepresence-robotter, og GoBe Robots er en globalt førende producent af professionelle servicerobotter til telepresence. Selskabet er i dag til stede i mere end 50 lande gennem globale netværk af forhandlere.

Selskabet forventer, at antallet af forhandlere mere end fordobles i løbet af de kommende 12 måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere