Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei klar med nye smartwatches - her er Watch GT2 Pro og Watch Fit

Watch GT2 Pro er det nye flagskib mens Watch Fit er Huaweis første fitness-ur. Modellerne kommer med henholdsvis 100 og 96 avancerede sports- og fitnessfunktioner, hjertemonitorering og lang batterilevetid.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kommer aldrig til at løbe tør for nye udfordringer med Huaweis smartwatch Huawei Watch GT2 Pro eller Huawei Watch Fit (i topbilledet), der er Huaweis første sportsur. De to nye ure har henholdsvis 100 og 96 aktivitetsfunktioner indenfor forskellige sportsgrene og motionsformer, som du kan bruge til at følge din udvikling og sætte nye mål for din træning - uanset om du er fitnessfanatiker, boldglad eller bare synes det er sjovt at se, hvor meget du får ud af din træning.

Mangler du inspiration, kan Huawei Watch GT2 Pro foreslå 10 forskellige løbekurser, der guider dig igennem og hjælper med at holde motivationen oppe. Har du et Huawei Watch Fit om håndleddet kan du få hjælp fra en animeret træner på 12 forskellige kurser i blandt andet yoga og styrketræning og få demonstreret bevægelserne i små animationsfilm.

”Huawei Watch GT2 Pro og Huawei Watch Fit er spækket med funktioner, der kan gøre din træning nemmere og sjovere, uanset hvilken træningsform du foretrækker. Du får mulighed for at følge din udvikling og du får endnu bedre indsigt i, hvordan din krop har det under træningen, så du kan opnå bedre resultater,” siger Yin Lin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Professionel søvn- og sundhedstracker

Huawei Watch GT2 Pro holder liv i batteriet i op til to uger og kan oplades trådløst. Huawei Watch Fit kan bruges i 10 dage uden opladning og understøtter Huaweis quick charging-teknologi, der efter fem minutter oplader uret til en hel dags brug..

Huawei Watch GT2 Pro er udstyret med det avancerede Huawei TruSeen 4.0+, der monitorerer hjerterytmen i realtid under træning og 24 timer i døgnet. Uret kan desuden måle iltoptag, stressniveau, iltmætning i blodet og meget mere.

Huawei Watch GT2 Pro. Huawei Watch GT2 Pro.

TruSeen-teknologien er også installeret i Huawei Watch Fit og kan dermed måle hjerterytmen og blandt andet give brugeren informationer om, hvordan hjerterytmen har ændret sig i de sidste 24 timer. Derudover er Huawei Watch Fit udstyret med Huawei TruSleep 2.0, der kan måle søvnstadier og via kunstig intelligens identificere søvnproblemer, og komme med forslag til, hvordan søvnen kan forbedres.

Holdbart design til enhver situation

Begge ure er lavet med kvalitetsdesign for øje. Huawei Watch GT2 Pro har et minimalistisk og robust udtryk med titaniumramme og safirglas, som gør det muligt at bruge uret til udendørsaktiviteter uden at skulle bekymre sig om ridser. Det nye flagskib kommer i to modeller, Huawei Watch GT2 Pro Classic edition i nebula grey og Huawei Watch GT2 Pro Sport edition i midnight black.

Med Huawei Watch Fit er der også mulighed for at vælge den stil, der passer til dig. Sportsuret fås i forskellige farver, såsom mint green, sakura pink, cantaloupe orange og graphite black. Det vejer kun 34g, føles let som et sportsarmbånd og kommer med en åndbar rem, så det er behageligt at have på i flere dage i streg. Og med et display, der altid er tændt, er det nemt for brugeren at se, hvad klokken er.

De to ure kommer til salg i Danmark fra slutningen af september. Huawei Watch GT2 Pro får en vejledende pris på 2299 kroner. Huawei Watch Fit får en vejledende pris på 899 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere