Kommunernes Landsforening anbefaler klart kommunerne at vende ryggen til bankernes digitale signatur-løsning, Net-ID.
Anbefalingen kommer, efter Finansrådet og PBS igen har fået kampen om herredømmet på signatur-markedet til at blusse op.
Det skete, da Finansrådet og PBS for nylig tilbød 20 kommuner gratis anvendelse af Net-ID i en prøveperiode i forbindelse med en kampagne for digital selvbetjening.
Endegyldigt krav fra KL
Men KL mener ikke, at Net-ID lever op til den fælles offentlige standard for digital signatur (OCES). Derfor fraråder KL, at kommunerne siger ja til bankerne.
- Det er et endegyldigt krav fra os, at Net-ID lever op til den fælles OCES-standard. Vi ønsker én fælles standard og vil ikke lade en offentlig signatur være fuldt overladt til en enkelt udbyder. Det sikrer OCES-standarden os mod, siger Jakob Harder, chefkonsulent i KL.
Bankerne har presset på for at få grønt lys til deres signatur-løsning, siden Videnskabsministeriet i begyndelsen af 2003 vragede løsningen til fordel for TDC's digitale signatur.
Bankernes hovedargument har hele tiden været, at flere millioner danskere i forvejen anvender net-signaturen og derfor kender den og er trygge ved den.
Bør udnytte successen
Sådan lyder det stadigvæk, når bankerne presser på for at komme ind i den forkætrede offentlige sektor med deres Net-ID.
- Netbank-løsningen er ubetinget den største e-handelssucces herhjemme, og det bør man udnytte. I det billede er det jo ligemeget, om borgerne sætter deres underskrift med en rød eller blå kuglepen. Og for kommunerne er det meget enkelt at implementere net-ID, siger Tina Füssel, afdelingschef i Finansrådet.
Finansrådet finder det forkert, at det afgørende er, om Net-ID lever op til OCES-standarden eller ej.
- Diskussionen er uvæsentlig. Borgerens underskrift er en lillebitte forudsætning i det store billede - og her er det afgørende, at borgerne har noget, der virker, og som de er vant til at bruge. Bankerne sidder faktisk med en defacto-standard. Vi forstår behovet for en samlet it-infrastruktur og mener, at vi bør komme i gang med at udnytte det store potentiale, siger Tina Füssel.
Banker: Ingen OCES hos os
Kommunernes Landsforening har nu i et brev til Finansrådet anbefalet, at bankerne begynder at arbejde for, at deres løsning kommer til at leve op til den offentlige OCES-standard.
- Vi anerkender, at bankerne har en god digital kontakt med borgerne, og derfor vil vi gerne have dem med. Men det er vigtigt, at de lever op til den fællesoffentlige standard, siger Jakob Harder.
Det mener Tina Füssel fra Finansrådet ikke vil ske. Bankerne har tidligere vurderet, at en OCES-godkendelse vil kræve en investering på omkring 100 millioner kroner. Og det er for mege t.
- Der er ingen aktuelle planer om, at bankerne vil køre OCES ind i Net-ID. Det er ikke en enkel ting at gøre, og hvorfor skal man ændre noget, der fungerer? siger Tina Füssel.
Videnskabsministerium lunken
Samtidig har Videnskabsministeriet hele tiden været lunket ved tanken om, at bank-signaturen skal bane vejen ind i det offentlige - ikke mindst fordi myndighederne i givet fald ville skulle betale abonnementsudgift og transaktionsomkostninger til PBS.
Det undgår de offentlige institutioner at betale til TDC, fordi myndighederne har frikøbt TDC's digitale signatur for omkostninger i fire år.
Den digitale bank-signatur er udviklet af PBS og bygger på det samme system, som anvendes i netbankerne.
Mere end to millioner danskere benytter netbank, som dannede grundlag for den løsning, som bankerne forgæves forsøgte at få valgt som Danmarks officielle signatur i et konsortium bestående af KMD, PBS og DMdata. Sidstnævnte var dengang ejet af A.P. Møller, Danske Bank og WM-Data, men er nu blevet købt af IBM.
Siden nederlaget har bankerne blankt afvist at tage den officielle TDC-løsning - som bygger på OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektroniske Services) - ind i varmen.
Begrundelsen har blandt andet været, at TDC-løsningen ifølge bankerne ikke er sikker nok, samt at den ikke kan skaleres nok på sikkerhedssiden.
