Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi har sikkert alle prøvet at støde på innovative teknologier eller leverandører, der frister og lokker med løsninger, der synes at løse alle vores problemer på én gang.
Desværre indser man hurtigt, at omkostningerne og kompleksiteten ved at skifte til selvsamme løsning virker alt for uoverkommelig, da man pludselig erfarer, at ens eksisterende aftale indeholder en række begrænsninger, der skaber store forhindringer for et potentielt skifte.
Fænomenet kendes også som vendor lock-in - en fælde, der kan stække ens handlefrihed og udforskningen af nye teknologiske muligheder.
Udfordringen er velkendt og er også tidligere blevet beskrevet af blandt andre Computerworld ”som et mareridt for danske virksomheder i cloud-verdenen”, hvor cloud-leverandører endda har bundet kunder til langvarige kontrakter på 5-10 år.
Kundefastholdelse ved hjælp af lock-in:
”Lock-in omfatter alle mekanismer, som et firma kan bruge til at beholde sine kunder ved at etablere barrierer for at forhindre kunder i at skifte til en anden leverandør. Dette omtales som leverandør lock-in (fokuserer på leverandøren, der igangsætter lock-in), kunde lock-in (fokuserer på kunden, der er låst fast), eller proprietær lock-in (fokuserer på det produkt eller den service, hvor lock-in finder sted). Øverby & Audestad (2021)”
Uanset om omdrejningspunktet for lock-in er leverandøren, kunden eller produktet, er konsekvensen det samme: manglende fleksibilitet i valg af løsning og et forsøg på at undgå kundefrafald (churn) fra leverandørens side.
Her kan velkendte eksempler som Apples musiktjeneste iTunes nævnes, hvor det i begyndelsen kun var muligt at lytte til musik købt gennem tjenesten enten direkte på applikationen eller på en iPod grundet DRM-beskyttelse.
I visse tilfælde kan denne grad af fastholdelse endda betragtes som en decideret lock-out,, hvor man mister adgang til ens data eller service grundet uoverensstemmelser, betalingsproblemer eller fejl fra leverandørens side, hvilket medfører operationelle forstyrrelser og påvirker produktiviteten væsentligt.
Mange af problemerne opdages først, når det er for sent, når man for eksempel ubevidst har accepteret ”auto-renewal” klausuler i kontrakter, der tillader forlængelsen af bindingen til leverandøren uden behov for eksplicit godkendelse, hvilket binder ens muligheder for at udforske andre løsninger.
Det er denne type af restriktioner, der forhindrer kunder i at vælge et nyt produkt uden at de pådrager sig store økonomiske tab, hvor man ser sig nødsaget til at acceptere at være bundet til en løsning (eller lænket til en fælde), der i realiteten ikke opfylder hverken behov eller er kompatibelt med moderne teknologier, hvilket kan ende i det førnævnte mareridt.
Bryd lænkerne og undgå et mareridt
Konsekvenserne af vendor lock-in er ikke kun økonomiske.
Hvad gør man med sine data, hvis leverandøren går konkurs og de ikke kan overføres tilbage? Hvad gør man, hvis support ikke længere tilbydes og man står tilbage med problemer, man ikke selv kan løse?
Nogle bliver endda låst i et miljø, hvor integrationer til andre systemer ikke er mulige, medmindre de tilkøbes fra den valgte leverandører, uagtet kvaliteten af disse tilkøb. Andre kontrakter begrænser endda muligheden for at integrere til tredjeparts løsninger.
For at undgå at falde i fælden kan man overveje følgende:
- Vælg en leverandør med fingeren på pulsen: Vælg en leverandør, der konstant udvider og opdaterer produktkataloget. Dermed er der større sandsynlighed for, at de arbejder ud fra et roadmap, der forbliver tidssvarende og undgår stagnation. Løsningen bør kunne understøtte fremtidige opdateringer og forretningskrav.
- Kend markedet og jeres specifikke behov: Med en stærk forståelse for forretnings- og stakeholderkrav, kan man indgå i en vendor-udvælgelsesfase for at udpege den leverandør, der bedst matcher behovet og opfylder kravspecifikationerne.
Overvej også muligheden for skalering og udvikling i takt med vækst og hvorvidt alle de funktionelle og ikke-funktionelle krav kan understøttes løbende med den valgte aftale.
- Løsere koblet arkitektur: En løsere koblet arkitektur, hvor komponenter er svagt forbundet til hinanden som man for eksempel ser det ved brugen af containers og virtuelle maskiner, reducerer naturligt afhængigheden af specifikke tjenester og løsninger. Det øger muligheden for migration mellem miljøer, og ændringer af komponenter, hvis ændringer i teknologilandskabet skulle opstå.
- Exit og backups: Overvejelser om exit skal bane vejen for et strategisk alternativ, hvis den nuværende løsning ikke længere er ønsket eller opfylder behovet længere.
Det indbefatter overvejelser som hvilken funktionalitet og tjenester, der skal erstattes, volumen af data der skal flyttes osv. Her kommer backups også ind i billedet, da udover at sikre data og muliggør recovery, kan det også fungere som en effektiv strategi til at mindske risikoen for vendor lock-in. Ved altid at have adgang til en kopi af ens egen data, mindsker man afhængigheden af leverandørens setup.
Evnen til frit at vælge sin teknologiske partner er afgørende for at undgå at blive indkapslet af teknologiske begrænsninger – noget der bør overvejes meget nøje, før man underskriver den næste kontrakt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.