Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Trendsales fyrer alle ansatte / Amazon opsiger flere hundrede medarbejdere i cloud / Datatilsynet: Telefonoptagelser må godt optages / Disney+ slår ned på password-deling

Trendsales fyrer alle ansatte / Amazon opsiger flere hundrede medarbejdere i cloud / Datatilsynet: Telefonoptagelser må godt optages / Disney+ slår ned på password-deling

Velkommen til ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld, der er også min sidste for denne gang.

Trendsales fyrer alle ansatte

Trendsales har i en årrække været en af de mest populære platforme til at handle tøj.

I starten af marts blev Trendsales opkøbt af Vinted. I denne uge har alle medarbejdere, så fået besked på, at de skal finde et nyt job, skriver Ekstra Bladet.

”vi har tilbudt alle medarbejdere rigtig gode fratrædelsesforhold,” udtaler den administrerende direktør Mads Aarøe Mathiesen til mediet.

Ifølge cvr-registreret drejer det sig for om 79 medarbejdere.

Trendsales blev stiftet i 2002.

Amazon opsiger flere hundrede medarbejdere i cloud afdeling

Amazon lukker sine selvbetjeningskasser i supermarkedet Amazon Fresh.

Det betyder, at flere hundrede medarbejdere fra cloud computing unit, fyres, skriver BBC.

"Disse beslutninger er svære, men nødvendige, da vi fortsætter med at investere, ansætte og optimere ressourcer for at levere innovation til vores kunder", sagde en talsmand for AWS til BBC.

Ifølge mediet er det primært folk fra salg, marketing, global services og ansatte i de fysiske butikker, som må på jobjagt.

Datatilsynet: Telefonoptagelser må godt optages

Med en ny europæisk udvikling, så er det nu Datatilsynets opfattelse, at det er okay at optage telefonoptagelser til uddannelsesformål.

Man skal dog stadig give samtykke forud for opkaldet (ved tastetryk).

Det vil stadig være muligt at frabede sig at få optagelserne optaget til uddannelsesformål.

Læs den nye fortolkning her.

Disney+ slår ned på password-deling

Konkurrencen på streaming-markedet er hård.

Nu tager Disney endnu et våben i hånden. CEO Bob Iger vil slå ned på password-deling. Det skal ske, så Disney+ kan få endnu flere abonnementer og blive en profitabel forretning.

Streaming-konkurrenten Netflix slog tidligere ned på deling af adgangskode, som ifølge Reuters næsten tilføjede 22 millioner abonnenter i anden halvdel af 2023 – langt over analytikernes forventning.