Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vores perspektiv i debatten om diversitet er alt for binær - for det handler om meget mere end køn

Klumme: Når vi taler om diversitet bliver vi nødt til at gå fra et binært til et multinært perspektiv. Den inklusion, vi tilstræber, skal omfatte alle grupper, der på den ene eller anden måde er underrepræsenterede. Og der er nok at tage af.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Vi skal ikke have flere kvinder for at øge bundlinjen.

Jo, selvfølgelig skal vi det.

Men selvom det indlysende er en udfordring, at kvinder er så svag repræsenterede, så er vores perspektiv i debatten om diversitet alt for binær, og at advare om, at vi misser 50 procent af både medarbejderne og kunderne, forslår slet ikke.

Der er rigeligt at tage fat i, når man skal illustrere, hvor stort problemet med kønslig diversitet er.

Særligt i it- og techbranchen, men også helt generelt i dansk erhvervsliv: Kvinderne udgør en forsvindende lille del af ledelser og bestyrelser, blot 0,01 procent af venturekapitalen går til iværksættere med rene kvindeteams, og hvis vi zoomer ind på STEM-fagene, så kan optaget – trods både øgning af studiepladser og kvindelig overvægt på videregående uddannelser – kun lige snige sig op på omkring 30 procent.

Debatten om emnet er heldigvis kommet langt.

I begyndelsen var der en tendens til, at det hele drejede sig om ligestilling. For ligestillingens skyld.

Men efterhånden som vi har fået vores data på plads, kan det påvises, at virksomheder med en mere ligelig kønsfordeling faktisk leverer bedre bundlinjer.

En af de væsentligt årsager til dette er, at man får flere og andre perspektiver på bordet og dermed undgår selvrefererende og -bekræftende ekkokamre.

Plus at man bliver i stand til at udvikle løsninger og produkter, som også den anden halvdel af jordens befolkning kunne være interesseret i at bruge penge på.

Så – trods det fortsatte efterslæb – er vi kommet rigtig langt, og der bliver taget adskillige initiativer både i privat og offentlig regi til at rette op på problemerne.

Ikke set det fulde omfang

Men i processen har vi ikke set problemets fulde omfang.

Og på trods af, at målsætningen har været at udvide perspektivet, så har vi reelt udstyret os selv med nogle problematiske skyklapper, der har gjort vores blik binært.

Det er jeg selv et godt eksempel på.

Som grundlægger af en organisation, der nu er blandt de største it- og tech-entreprenørnetværk i Nordeuropa og del af verdens største netværk, har jeg i diversitetens navn arbejdet for at uddanne og skaffe finansiering til kvindelige entreprenører inden for it- og techbranchen.

Men jeg har måtte erkende, at fokus bliver nødt til at blive bredere. Meget bredere. Derfor er vi fra 2024 begyndt at arbejde under overskriften Diversity Beyond Gender.

Det multinære perspektiv

Problemet er, at det binære blik, der forsimpler diversitet til et spørgsmål om køn, efterlader en stor gruppe med uforrettet sag.

Det er i sig selv et problem, da det har en ubehagelig bismag af diskrimination, men som med diskussionen om værdien af flere kvinder i virksomhederne, er det faktisk ikke det værste.

Det værste er, at vi ikke får de nødvendige perspektiver og dermed ultimativt ikke de produkter og løsninger, som markedet efterspørger.

Når vi taler om diversitet bliver vi nødt til at gå fra et binært til et multinært perspektiv, og den inklusion, vi tilstræber, skal omfatte alle grupper, der på den ene eller anden måde er underrepræsenterede.

Og der er nok at tage af.

Etnicitet har været på dagsordenen i en rum tid, de har stærke fortalere, men der er utallige andre eksempler. Og både virksomheder og vi som samfund rammes negativt af det.

Et godt eksempel på dette er manglende inklusion af alle aldersgrupper.

Der er meget snak om behovet for at få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Det er hovedsageligt et spørgsmål om, at det demografiske træk ikke tillader, at vi kan gå på pension så tidligt som før. Og mange ældre vil – skal man tro medierne – gerne fortsætte nogle flere år. Virksomhederne er bare ikke så sikre på, at de kan følge med.

Men måske er det netop deres force?

Digital eksklusion

Det er i adskillige undersøgelser og artikler blevet påvist, at vi i Danmark har en skræmmende stor befolkningsgrupper på op imod en fjerdedel, der er sat fuldstændig af den gennemgribende digitalisering.

Størstedelen af denne gruppe udgøres af den ældre generation, altså dem der ikke er digital natives.

De er i knibe, for vi har reelt set tvangsdigitaliseret hele den offentlig sektor siden nullerne, og al kontakt med offentlige myndigheder og varetagelse af ens liv i øvrigt sker via digitale løsninger.

Man kan ansøge om at få et brev eller tale med et menneske, men det forudsætter vist, at man skal logge på et sted.

Det er der blevet initieret forskellige handlingsplaner til at imødegå. Det er velmenende planer om både uddannelse og støttepersoner.

Men det lyder både dyrt og nok ikke ret effektivt.

En anden løsning kunne vise sig, hvis vores syn på diversitet særligt i it- og techbranchen flyttede sig fra det binære til det multinære. En løsning som modsat politiske handlingsplaner ikke ville koste penge, men faktiske forbedre bundlinjerne.

Markedspotentialet

Vi kan trække på beviserne for fordelene ved at få flere kvinder i virksomhederne, hvor vi nu ved, at det er en forudsætning for at få de nødvendige perspektiver i spil for at tilgodese mere end efterspørgslen fra mandlige kunder.

Det multinære perspektiv har et tilsvarende potentiale. Eller større.

I Danmark har op imod en fjerdedel af befolkningen behov, der ikke bliver indfriet med de nuværende digitale løsninger.

Den demografiske udvikling i resten af den vestlige verden er som i Danmark, og resten af verden er tilmed langt bagud i forhold til os, når det kommer til digitalisering. Både offentligt og privat.

Det er ikke et ubetydeligt markedspotentiale, der ligger og venter på de virksomheder, der ved at inkludere den ældre generation, som har nogle helt andre erfaringer, udfordringer og behov, når de skal benytte digitale løsninger, og derfor kan bidrage med indsigter, som hverken de yngre mænd eller kvinder har begreb om.

Multinær diversitet – eller Diversity Beyond Gender – er i sidste ende hverken et spørgsmål om en god sag, principper eller ideologi.

De er rare at have, men ude i den virkelige verden er det andre hensyn, der vejer tungest. Større markeder, flere kunder og bedre bundlinjer plejer at være gode bud.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.