Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I sin stræben efter at øge trygheden i samfundet har regeringen lanceret en såkaldt tryghedspakke, som blandt andet indebærer opsætning af endnu flere overvågningskameraer i det offentlige rum.
Problemet er bare, at der ikke er dokumentation for, at flere overvågningskameraer får den spontane og personfarlige kriminalitet til at falde i væsentlig grad.
Derfor taler justitsminister Peter Hummelgaard (S) mod bedre vidende, når han hævder, at mere overvågning skal gøre danskerne mere trygge, når de går på gaden.
Danmark er allerede plastret til med overvågningskameraer. Det skønnes, at der findes op mod 400.000 kameraer i det offentlige rum.
Dertil kommer de kameraer, der er installeret i virksomheder, private hjem og moderne biler. Dermed er danskerne et af de mest overvågede folkefærd i verden.
Drop alle overvågningsinitiativer, til der er foretaget grundige analyser
I stedet for at fortsætte med mere hovedløs overvågning uden nævneværdig effekt opfordrer vi i IDA til at droppe alle nye overvågningsinitiativer, indtil der er foretaget grundige analyser af, hvad det betyder for borgerens ytrings- og forsamlingsfrihed, når stadig større dele af samfundet og vores privatliv bliver overvåget.
Vi har brug for en tænkepause, hvor vi kortlægger konsekvenserne af den allerede eksisterende overvågning, inden vi beslutter, om vi skal gå videre ad den vej.
Det gælder også brugen af ansigtsgenkendelse, som kommer snigende ind ad bagdøren – blandt andet med et nyt pilotprojekt i Rigspolitiet.
Vi skal huske på, at overvågning per definition er et indgreb i vores privatliv, og spørgsmålet er, om det er borgerne eller overvågningsstaten, der vinder på regeringens nye initiativ.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er der ikke belæg for, at overvågning flytter særlig meget i forhold til at forhindre den spontane og personfarlige kriminalitet.
Øget overvågning vil næppe forebygge voldsepisoder og overfald i nattelivet, som oftest opstår impulsivt og under påvirkning af alkohol.
Brug pengene på it-kriminalitet i stedet for kameraovervågning
På den måde skaber regeringen en falsk fortælling om tryghed. Reelt er der derfor tale om, at man udvider overvågningen for at give politiet bedre værktøjer i efterforskningen, når skaden er sket.
Regeringen vil også gøre det nemmere for kommuner, boligforeninger og idrætsanlæg at sætte kameraer op.
Med en næsten Orwellsk formulering bliver det eneste krav til opsætning af overvågningskameraer fremover, at de skal bidrage til en såkaldt tryghedsskabende indsats. I dag skal de trods alt være ”væsentlige for at bekæmpe kriminalitet”, hvis de skal sættes op.
Hvis man i regeringen faktisk gerne vil skabe tryghed, så er der virkelig meget at gøre på den digitale arena.
It-kriminaliteten bliver mere og mere sofistikeret. Flere end hver anden dansker har indenfor de sidste to år været udsat for en eller flere former for it-kriminalitet.
I dag slås både unge og gamle med perfekt kopierede falske hjemmesider, personlige opkald på dansk og deep fake-svindel, som er mere end almindeligt svært for den enkelte at forsvare sig imod.
I tryghedens navn ville det klæde justitsministeren at bruge pengene på at håndtere it-kriminalitet i stedet for kameraovervågning.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
