EU giver Storbritannien midlertidig datagodkendelse: Tålmodigheden er dog ved at slippe op

Overførsel af persondata mellem EU og Storbritannien får lov at fortsætte som hidtil, men kun i yderligere seks måneder.

Artikel top billede

(Foto: Rocco Dipoppa / Unsplash)

Det europæiske databeskyttelsråd (EDPB) har nu godkendt en midlertidig forlængelse af de såkaldte "adequacy"-aftaler med Storbritannien, der ellers stod til at udløbe i juni 2025.

Forlængelsen betyder, at persondata fra EU fortsat må overføres til Storbritannien frem til december 2025, men det sker med betingelse af, at landet i mellemtiden færdiggør og vedtager sin nye databeskyttelseslov, fremgår det af en meddelelse fra EDPB.

Afventer ny britisk lovgivning

Baggrunden for forlængelsen er, at Storbritanniens planlagte reform af datalovgivningen endnu ikke er færdigbehandlet i parlamentet.

Det gør det umuligt for EU-Kommissionen at vurdere, om Storbritannien fortsat lever op til kravene i GDPR og dermed stadig kan betragtes som et sikkert tredjeland for dataoverførsler.

Ifølge EDPB giver den ekstra tid EU mulighed for at gennemgå det kommende britiske regelsæt, så snart det er vedtaget.

Men samtidig lægger man ikke skjul på, at der er en deadline.

"Afgørelsen er en undtagelse og bør ikke forlænges yderligere," lyder det fra EDPB, der betegner situationen som "usædvanlig".

Vigtigt for europæiske virksomheder

For mange danske og europæiske virksomheder, der blandt andet arbejder med it, finans og rådgivning, har overførsel af data til samarbejdspartnere i Storbritannien været afhængig af, at EU formelt har anerkendt britisk lovgivning som "tilstrækkelig" efter GDPR-standarder.

Hvis den status på sigt skulle bortfalde, vil det kræve nye kontraktuelle sikkerhedsforanstaltninger i form af eksempelvis standardkontraktklausuler eller bindende virksomhedsregler, hvis dataoverførslerne fortsat skal være lovlige.

Den britiske reform, som altså stadig er under behandling, har mødt kritik for at give myndighederne bredere adgang til data og for at lempe kravene til virksomheder.

Det har vakt bekymring i EU, hvor man frygter, at britisk databeskyttelse kan glide for langt væk fra GDPR.

Forlængelsen kommer til at gælde til 27. december 2025, og hvis det britiske parlament når at vedtage dataloven i tide, vil EU derefter vurdere, om Storbritannien stadig kan betragtes som et sikkert tredjeland for dataoverførsler.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S