Hundredevis af printer-modeller ramt af sårbarheder

En række sårbarheder i firmware på printere fra fem kendte producenter er blevet opdaget. Især et af disse sikkerhedshuller er alvorlige, da den ikke kan lukkes med en opdatering.

Artikel top billede

(Foto: Al Amin Mir / Unsplash)

Hundredvis af printer-modeller er ramt af en række sikkerhedshuller, der spænder fra problemer, der kan føre til simple nedbrud og til kritiske sikkerhedsbrud.

Og et af disse sikkerhedshuller kan ikke lukkes med en opdatering alene.

Det skriver Dark Reading på baggrund af en ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Rapid7, der afslører otte forskellige sårbarheder i printere fra fem store producenter.

Kan få adgang via printerens serienummer

Det er især printergiganten Brother, der er i søgelyset.

Hele 689 forskellige modeller er berørt af en sårbarhed, som ifølge Rapid7 i praksis giver cyberkriminelle adgang til administrationsfunktioner alene ved at kende printerens serienummer.

Sårbarheden, der har fået CVE-nummeret CVE-2024-51978, gør det muligt at genskabe det fabriksindstillede administratoradgangskode, som er genereret på baggrund af serienummeret.

Det serienummer er i mange tilfælde let tilgængeligt, enten fysisk eller via netværket, og åbner dermed op for et alvorligt sikkerhedsbrud, hvis standardadgangskoden ikke er ændret.

Ifølge analysen har Brother indbygget en hardwarebaseret administratoradgangskode i printerne, som tidligere var skjult. Men nu, hvor koblingen til serienummeret er afdækket, kan det altså udnyttes direkte.

Det kritiske i denne sag er, at problemet ikke kan løses med en almindelig firmware-opdatering.

Det skyldes, at adgangskoden bliver genereret og lagret under selve produktionsprocessen, og derfor ikke kan ændres efterfølgende med software.

Brother har dog oplyst, at produktionen af nye printere er blevet ændret, så den type kode ikke længere indlejres i enheden.

Indtil videre er den eneste effektive løsning at ændre adgangskoden manuelt på hver enkelt printer. Det kan lyde som en simpel handling, men det kan også være krævende, hvis man har mange enheder i drift.

Flere producenter ramt

Brother er ikke den eneste producent, der er ramt af sårbarhederne.

Ifølge analysen er også printere fra Fujifilm (46 modeller), Konica Minolta (6 modeller), Ricoh (5 modeller) og Toshiba (2 modeller) påvirket, dog af andre og mindre alvorlige fejl.

Disse omfatter blandt andet såkaldte buffer overflows, denial-of-service-sårbarheder og mulighed for server-side request forgery (SSRF).

To af fejlene kan bruges til at få enheden til at gå ned, mens en anden potentielt tillader aflytning af legitimationsoplysninger til eksterne systemer som LDAP eller FTP, hvis en cyberkriminel i forvejen har adgang til netværket.

Opdateringer tilgængelige

De øvrige sårbarheder kan heldigvis lukkes med en firmware-opdatering.

Brother og de andre berørte producenter har allerede udgivet opdateringer og tekniske beskrivelser til de konkrete enheder.

På deres respektive hjemmesider kan administratorer finde vejledning og opdateringsfiler.

Men i tilfælde af CVE-2024-51978 må brugerne altså selv tage affære.

Der er i skrivende stund ingen rapporter om aktiv udnyttelse af fejlene, men sikkerhedseksperterne bag opfordrer til, at man ikke venter.

Ifølge analysen er der endnu ikke tegn på aktiv udnyttelse af sårbarhederne. Alligevel lyder opfordringen, at det er vigtigt at installere opdateringer, da de tekniske detaljer om sårbarhederne nu er offentligt tilgængelige.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S