Facebook-ejeren Meta har fået nok af EU’s mange krav: Nægter at ændre samtykke-model yderligere

Meta vil ikke længere give efter for nye EU-krav på trods af mulige bøder, lyder det.

Artikel top billede

(Foto: Bastian Riccardi /Pexels)

Meta, der er moderselskab til Facebook, Instagram, Threads og Whatsapp, vil ikke længere give efter for nye EU-krav, når det kommer til selskabets "betal-eller-samtyk"-model på sociale medier.

Meta startede i slutningen af 2023 og op gennem 2024 med at tilbyde brugere at betale for at være på selskabets platforme.

Men det blev ikke set som værende et reelt valg, at der pludselig poppede et vindue op, der spurgte brugere, om de ville betale over 150 euro om året eller give deres data i stedet.

Efter flere kampe frem og tilbage mellem Meta og EU’s myndigheder med ændringer til betal-eller-samtyk-modellen, har Meta nu fået nok.

Det skriver Reuters.

Metas ledelse er træt af processen frem og tilbage, og det vil nu kræve meget, hvis selskabet skal rykke sig yderligere på området.

Også selv om det kommer til at betyde EU-bøder, skriver mediet på baggrund af kilder med kendskab til sagen.

EU-Kommissionen advarede i sidste måned Meta om mulige bøder, da techgiganten kun har foretaget minimale ændringer for at leve op til lovpakken Digital Markets Act (DMA).

Meta fik i april en bøde på omkring 14,9 milliarder kroner, da EU-myndighederne vurderede, at samtykke-modellen havde overtrådt DMA fra november 2023 til november 2024.

Techgiganten justerede modellen efter november 2024, så der blev brugt færre personlige data til målrettet annoncering, skriver mediet. Deruover sænkede Meta prisen på betalingsmodellen.

Dette bliver ifølge Reuters de sidste ændringer Meta kommer til at tilbyde, medmindre omstændighederne ændrer sig.

Det kan ende med at føre til bøder på fem procent af Metas globale omsætning. Meta har en årlig omsætning på omkring 1.000 milliarder kroner, så en bøde vil være på omkring 50 milliarder kroner.

Overfor mediet fastholder Meta, at selskabet er overbevist om, at det overholder kravene i DMA, mens EU-Kommissionen har nægtet at kommentere.

Annonce

KMD A/S

Marketing Advisor

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems