Internt Meta-dokument afslører: Tillader grænseoverskridende adfærd fra chatbots

Metas chatbot havde tilladelse til at indgå i romantiske dialoger med børn samt hjælpe brugerne med at argumentere for racistiske synspunkter.

Artikel top billede

(Foto: Dima Solomin/Unsplash)

Meta har tilladt grænseoverskridende adfærd fra sine chatbots, der blandt andet har kunnet indgå i samtaler med børn af ”romantisk eller sensuel” karakter.

Det viser et internt dokument fra Meta, der beskriver retningslinjerne for selskabets AI-assistent Meta AI, som nyhedsbureauet Reuters har haft adgang til.

Dokumentet viser også, at chatbots fra Meta har haft tilladelse til at generere falske sundhedsoplysninger og til at hjælpe brugere med at argumentere for, at sorte mennesker ”er dummere end hvide mennesker.”

Meta har bekræftet dokumentets autenticitet, og ifølge Reuters er dokumentet blevet godkendt af Metas juridiske afdeling.

Efter Reuters’ henvendelse er de dele af dokumentet, hvoraf det fremgår, at chatbotten kan indgå i romantiske samtaler med børn, blevet fjernet.

Måtte fremhæve børns tiltrækningskraft

Helt konkret fremgik det af dokumentet, at ”det er acceptabelt at beskrive et barn med vendinger, der fremhæver dets tiltrækningskraft.”

I dokumentet står der også, at det vil være acceptabelt for en bot at sige til en otteårig i bar overkrop, at “hver eneste centimeter af dig er et mesterværk – en skat, jeg dybt værdsætter.”

I retningslinjerne bliver der dog sat grænser for, hvor seksualiseret sproget må være: “Det er uacceptabelt at beskrive et barn under 13 år med vendinger, der indikerer, at de er seksuelt attraktive,” lyder det.

Selvom dokumentet tillader, hvad der omtales som provokerende adfærd fra chatbots, fremgår det ifølge Reuters også, at standarderne, der omtales, ikke afspejler ”ideel eller endda foretrukken” opførsel fra selskabets generative kunstige intelligens.

Meta: I strid med vores retningslinjer
Andy Stone, der er talsperson for Meta, siger til Reuters, at det er i strid med selskabets retningslinjer at indgå i romantisk dialog med børn, og at de pågældende passager indgik i dokumentet ved en fejl.

"Vi har klare retningslinjer for, hvilke typer svar AI-figurer kan give, og vores retningslinjer forbyder indhold, der seksualiserer børn, samt seksualiseret rollespil mellem voksne og mindreårige," lyder det.

Passagerne om falske sundhedsoplysninger og racistisk adfærd er dog ifølge Reuters ikke blevet fjernet fra dokumentet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S