Nu bliver Siri langt om længe rigtig intelligent: Apple indgår kæmpe AI-aftale med Google

Det bliver i fremtiden Googles Gemini-model, der bliver hjernen i Apples Siri. Selskabet oplyser, at det er Googles teknolog vil udgøre det stærkeste fundament for Apples kommende AI-løsninger.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash / David Grandmougin)

Når du i fremtiden skal bruge Siri på dine Apple-produkter, vil det i virkeligheden være Googles kunstige intelligens, du interagerer med.

Apple har nemlig netop offentliggjort, at selskabet har indgået et flerårigt partnerskab med Google, som betyder, at det fremover bliver søgegigantens cloud-teknologi og Gemini-modeller, der kommer til at drive Siri.

“Efter en grundig evaluering er vi kommet til den konklusion, at Googles teknologi udgør det stærkeste fundament for Apples Foundation Models, og vi ser frem til de innovative nye brugeroplevelser, det vil muliggøre,” skriver Apple ifølge det amerikanske medie CNBC i en meddelelse.

Ifølge CNBC vil den nye løsning baseret på Gemini 3 blive lanceret i løbet af 2026.

Skelsættende valg

Der har længe ligget i kortene, at Apple stod foran et skelsættende valg med Siri.

Enten skulle selskabet selv levere teknologien ved at gøre brug af egenudviklede AI-modeller eller opkøbe et AI-firma.

Alternativt kunne Apple indgå et partnerskab med virksomheder som eksempelvis Google eller OpenAI, der kan levere modeller, som er tilpasset Apples behov.

Allerede i slutningen af 2025 rapporterede erhvervsmediet Bloomberg, at det forlød, at Apple havde valgt Google Gemini – noget som Apple altså nu bekræfter.

I forvejen har Google en lignende og meget lukrativ aftale med Apple om at levere standardsøgemaskinen til selskabets iPhone.

Da ChatGPT blev lanceret i 2022 vurderede mange, at Google, der stadigvæk er dybt afhængig af sin søgemaskineforretning, risikerede at blive overflødiggjort af AI-løsninger.

Men i løbet af 2025 har Google takket være den seneste Gemini 3-model og billedegenereringsværktøjet Nano Banana cementeret sin position som en af verdens førende AI-virksomheder.

Det kan du læse mere om her:

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job