Morgen-briefing: Internettets bedstefar er død / AI håndterer en tredjedel af Airbnbs kundeservice i Nordamerika / Phishing-angreb lykkes oftere, når arbejdsdagen er slut

Internettets bedstefar er død. AI håndterer en tredjedel af Airbnbs kundeservice i Nordamerika. Phishing-angreb lykkes oftere, når arbejdsdagen er slut. Dansk Erhverv vil have nyt program for ansvarlig AI-ledelse. Uber Eats vil udfordre Wolt i Danmark, og så er det i dag 42 år siden, at IBM lancerede sin første bærbare computer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God morgen, venner

Lad mig starte med en undskyldning til alle jer, der ved en fejl søndag aften modtog en kladdeversion af mandagens morgen-briefing.

På trods af gårsdagen premature nyhedsbrevsafgang er det altså mandag den 16. februar, og det betyder, at fastelavnsbolle-sæsonen nu officielt er forbi, og at skolernes vinterferie er overstået.

Dog afslører et hurtigt kig ud ad vinduet denne morgen, at det fortsat er muligt at tage på arbejde med langrendsski under fødderne.

Men lad os komme i gang med dagens nyhedsopdatering.

Internettets bedstefar er død

Den amerikanske professor David J. Farber, der er blevet kaldt internettets bedstefar, er død, 91 år gammel.

Det skriver New York Times.

I begyndelsen af sin karriere var han ansat hos det legendariske Bell Labs, og siden blev han en del af den akademiske forskningsverden hos blandt andet University of California.

David J. Farber vil især blive husket for sit bidrag til udviklingen af netværksprotokoller, hvor han populært sagt var med til at forvandle computeren fra at være en regnemaskine til også at blive et kommunikationsmiddel.

I 2018 flyttede han til Japan, hvor han frem til sin død 7. februar var professor på Keio University.

AI håndterer en tredjedel af Airbnbs kundeservice i Nordamerika

En specialudviklet AI-agent håndterer i dag knap en tredjedel af Airbnbs kundeservice i USA og Canada.

Det oplyste selskabet ifølge TechCrunch, da det offentliggjorde sit regnskab for årets fjerde kvartal i sidste uge.

Her oplyste selskabet også, at det planlægger at udrulle AI-agenten uden for det amerikanske kontinent. Forventningen er, at agenten i løbet af det næste år vil være i stand til at varetage 30 procent af selskabets globale kundesupport via både chat og tale på alle de sprog, hvor Airbnb i dag tilbyder menneskelig kundesupport.

Phishing-angreb lykkes oftere, når arbejdsdagen er slut

Risikoen for, at ansatte falder for phishing-forsøg, er højest i weekenden og uden for arbejdstiden.

Det viser en undersøgelse gennemført af virksomheden CyberPilot, der sælger awareness-træning, som blandt andet skal forebygge phishing-angreb.

Ifølge undersøgelsen er folk både mere tilbøjelige til at klikke på potentielt skadelige links og til at afgive data uden for virksomhedens systemer i weekenden og på hverdage efter endt arbejdstid.

”Når konteksten ændrer sig, ændrer adfærden sig også. Mails læses mere afslappet, ofte på private enheder og uden den samme kritiske vurdering, som man har på kontoret. Det er i de situationer, risikoen for virksomheden stiger markant,” siger Rasmus Vinge, administrerende direktør i CyberPilot, i en pressemeddelelse.

Dansk Erhverv vil have nyt program for ansvarlig AI-ledelse

Der skal etableres et nyt nationalt kompetenceprogram for AI-ledelse i rådgivningsbranchen.

Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, som ud over kompetenceprogrammet også foreslår, at der nedsættes et såkaldt partnerskabsforum for offentlig og privat AI-innovation.

I en pressemeddelelse oplyser Dansk Erhverv, at tiltagene skal fungere som et kvalitetsstempel for AI-anvendelse, som det danske erhvervsliv kan bruge i eksportøjemed.

”For rådgiverbranchen er der opstået en ny virkelighed, hvor teknologi og tillid skal gå hånd i hånd. Med fokus på ansvarlig AI-ledelse gennem blandt andet et nationalt kompetenceprogram kan den danske rådgiverbranche gå foran og være en drivkraft for tillidsfuld og værdiskabende brug af AI,” siger Maria Skipper Schwenn, branchedirektør i Dansk Erhverv, i en skriftlig udtalelse.

Uber Eats vil udfordre Wolt i Danmark

Den tidligere så kontroversielle digitale tjeneste Uber vil snart lancere sit madudbringningskoncept Uber Eats i Danmark.

Det oplyser selskabets globale chef for levering, Susan Anderson, i Financial Times.

”Vi er glade for, at vi nu går ind på syv nye markeder, hvor Uber har fundet sig godt til rette. Vi mener, at det er tid til at hæve barren, ryste posen og levere bedre værdi på tværs af kategorien,” siger hun til mediet.

Ud over Danmark rykker Uber Eats også ind i Norge, Finland, Østrig, Tjekkiet, Grækenland og Rumænien.

Det danske takeaway-marked er i dag domineret af finske Wolt, der gennem de seneste år med succes har udfordret det danskstiftede Just Eat.

I dag er det 42 år siden, at IBM lancerede sin første bærbare computer

For 42 år siden lancerede IBM sin første bærbare computer, IBM 5155. Den var udstyret med en 4,77 MHz Intel 8088-processor, 256 KB RAM, en ni tommer skærm og et 5,25-tommer floppy-drev.

I modsætning til dagens bærbare var den knap 14 kilo tunge computer ikke én, man kunne sidde med i skødet, hvilket også afspejlede sig i datidens engelske betegnelse. Den blev således ikke markedsført som en laptop, som det er tilfældet med moderne bærbare, men i stedet som en portable computer.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse