Nato-topfigur advarer: Kina kan stå på begge sider i næste krig

Kinesiske komponenter er blevet så dybt flettet ind i Europas kritiske infrastruktur, at et opgør nu kan blive både sikkerhedspolitisk nødvendigt og økonomisk brutalt.

Artikel top billede

(Foto: Jannik/Unsplash)

Natos øverste videnskabelige rådgiver, Steen Søndergaard, advarer om en ny strategisk sårbarhed.

Vesten kan blive så afhængig af kinesisk teknologi og komponenter, at de samme systemer ender på begge sider af en fremtidig konflikt, skriver Børsen.

Han tegner et trusselsbillede, hvor Rusland slider Europa ned med hybridkrig, mens Kina sætter sig på de komponenter, systemer og forsyningskæder, som moderne krig afhænger af.

“Vi skal være vågne, så vi ikke bliver for afhængige af Kina. Så det ikke ender med en kommende konflikt, hvor der er Kina på begge sider,” siger han til mediet.

Pointen er, at fremtidens krig ikke kun afgøres af våben, men også af kontrol med teknologi, forsyningskæder og adgang til kritiske komponenter.

Det bliver dyrt

Den konflikt er allerede på vej ind i EU-lovgivningen. EU-Kommissionen har lagt op til en ny, omfattende udgave af Cyber Security Act.

Konkret betyder det, at komponenter fra Kina og Rusland kan blive presset ud af kritisk infrastruktur for at mindske Europas afhængighed af højrisikolande.

Men det opgør bliver dyrt. Overfor Computerworld har Dansk Erhverv forklaret, at regningen kan blive voldsom for tele- og energisektoren, fordi kinesisk teknologi allerede sidder dybt begravet i kritisk infrastruktur.

“Det kan ende med at udslette et helt marked i Europa, hvis det gøres hovedløst,” forklarede chefkonsulent Joen Magieres.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Datadesigner

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet