Nyt kæmpe datacenter på vej i Esbjerg: Klar til at investere 15 milliarder

En ny stor milliard-investering er på vej til Esbjerg, hvor der efter planen skal opføres endnu et datacenter i hyperscale-størrelse. Den vestjyske energihovedstad har en strategi om at blive Danmarks store datacenter-hub.

Artikel top billede

Et nyt kæmpe datacenter kan være på vej i Esbjerg.

Her har selskabet Prime Data Centers sikret sig retten til at købe en grund fra Esbjerg Kommune med et areal på 640.000 kvadratmeter, hvor selskabet vil opføre datacenterhaller med en størrelse, som matcher nogle af de største hyperscale-datacentre i Europa.

Selskabet planlægger at investere op mod 15 milliarder kroner i projektet, som i første omgang indebærer etableringen af et datacenter med en kapacitet på 160 megawatt.

På længere sigt vil det kunne udbygges til en kapacitet på 550 megawatt.

Som tommelfingerregel skal et datacenter være på mindst 100 megawatt for at være i hyperscale-klassen.

Vil være en hub

Esbjerg har gennem de seneste år haft en strategi om at blive en hub for den danske datacenterindustri.

Sidste år offentliggjorde ejendomsudvikler Thylander og den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners således planer om i fællesskab at investere op mod 10 milliarder kroner i et 200 megawatt-datacenter på havnen i Esbjerg.

Derudover har Microsoft også planer om at opføre tre nye vestjyske datacentre i området omkring Esbjerg og Varde.

Facebook har også ad flere omgange haft planer om at opføre et datacenter i Esbjerg, men de er dog endnu ikke blevet realiseret.

Gode kort på hånden

Arbejdet med at tiltrække datacentre til området har vist relativ succesfuld, og den skyldes blandt andet, at den vestjyske energihovedstad har flere gode kort på hånden, når det handler om at tiltrække de store investeringer.

For det første går flere fiberoptiske søkabler i land i nærheden af Esbjerg, hvorfra de løber videre ned gennem Europa. Dernæst er det et område med meget grøn energi, der især kommer fra to havvindmølleparker, Horns Rev 1 og 2, der er placeret cirka 40 kilometer vest for byen.

”Prime Data Centers’ beslutning bekræfter, at vores strategi virker. Vi har haft fokus på at skabe gode rammer for datatunge virksomheder, og gennem et tæt samarbejde mellem Business Esbjerg og kommunen har vi kunnet levere den faglighed og service, som store internationale investorer forventer,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i en pressemeddelelse fra erhvervsorganisationen Business Esbjerg.

Business Esbjerg vurderer, at den nye datacenterinvestering har potentiale til at skabe mellem 150 og 200 højt specialiserede arbejdspladser.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Søfartsstyrelsen

    Strategisk og visionær it-arkitekt

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Banedanmark

    License Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS