Vil købe eBay for 360 milliarder kroner: Har lagt tilbud på bordet

Butiks-kæde lægger kæmpe-tilbud på bordet på eBay.

Artikel top billede

Den amerikanske gaming-kæde GameStop vil købe eBay og er klar til at betale 56 milliarder dollar - omkring 360 milliarder kroner - for hele butikken.

GameStop er blandt de største kæder af fysiske butikker specialiseret i salg af spilkonsoller, gaming-udstyr, spil og lignende og har i alt omkring 53.000 medarbejdere verden over.

Det til trods er planen ambitiøs, da eBay Målt på omsætning er omkring fire gange større end GameStop, der i dag ejer omkring fem procent af eBay.

I første omgang har GameStop med CEO Ryan Cohen i spidsen præsenteret tilbuddet for børsnoterede eBays bestyrelse. Han har samtidig gjort det klart, at han er klar til at gå direkte til eBays aktionærer, hvis ikke selskabets ledelse bider til bolle.

Rent teknisk vil GameStop betale 125 dollar per aktie, cirka 20 procent mere, end hvad aktien blev handlet til fredag. Halvdelen af det samlede opkøbstilbud består af GameStop-aktier, resten af kontanter.

Ideen med opkøbet er klar: Med et snuptag at gøre GameStop til en af de helt store forhandlere på internettet, mens GameStops omkring 1.600 butikker i USA alene vil kunne udgøre fysiske lokationer for eBay til eksempelvis afhentning, forsendelser, fysisk salg og meget andet.

Ifølge Ryan Cohen vil GameStop og eBay i forening blive i stand til at udfordre selv de største giganter i online-markedet, ikke mindst Amazon.

Hertil kommer, at der vil kunne høstes flere milliarder dollar i synergi-effekter ved at kombinere de to selskaber.

"Jeg påtænker at udvikle eBay til et selskab, der er flere hundrede milliarder dollar værd," siger direktøren til Wall Street Journal.

GameStop har selv sparet godt ni milliarder dollar op og er klar til at låne yderligere penge for at finansiere opkøbet.

Hertil kommer, at selskabet meget vel vil kunne trække eksterne investorer med ind i købet. Ifølge Wall Street Journal forhandler GameStop for tiden med forskellige mellem-østlige og arabiske kapitalfonde om at gå med.

GameStop har for tiden en markedsværdi i omegnen af 12 milliarder dollar, mens eBay har en markedsværdi på 46 milliarder dollar.

GameStops aktiekurs er siden nytår steget med godt 32 procent, mens eBays aktiekurs er stweget med knap 20 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Datacenter & Automation

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Everllence

    Senior software developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job