Gartner er selv overrasket: VMware er blevet så dyr, at det nu kan være billigere at skifte til mainframe

Broadcom har efter sit køb af VMware hævet priserne så meget, at der nu kan spares penge på at flytte sine VMware-installationer over på mainframe, konkluderer Gartner.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

At have en mainframe kørende nede i kælderen er ikke ligefrem kendt for at være den billigste løsning nu om stunder, hvor så mange løsninger er flyttet i clouden.

Alligevel kan det meget vel vise sig, at der kan være penge at spare på at flytte sine VMware-workloads ud af clouden og over på en stor mainframe.

Sådan lyder konklusionen fra analysehuset Gartner om situationen for prisudviklingen på VMware-området.

Det er tre års tid siden, at VMware blev købt af amerikanske Broadcom, som siden har skruet markant op for licens-priserne og ændret i hele licens-strukturen.

VMware er markedsførende på markedet for virtuel software med hovedkonkurrenter som Nutanix, Red Hat og Microsoft, og den position forsøger Broadcom at udnytte.

Men prisstigningerne har haft en bagside: For tiden er VMware-brugere i mange industrier i gang med at sammenligne priserne for at cloud-baserede VMWare-løsninger med priserne for at have en VMware-installation kørende på en mainframe.

Og mange gange viser det sig, at det er billigere at have løsningerne kørende på en mainframe, siger Gartner-analytiker Alessandro Galimberto til The Register,

Ifølge ham er mainframen fortsat perfekt til workloads, som kræver høj grad af stabilitet samt kompabilitet med løsninger mange år bagud i tiden.

Han peger på, at også Linux- og AI-applikationer er perfekte til mainframen, og at der især kan være økonomiske gevinster at hente for virksomheder, der i dag kører med 500 til 700 Linux VM'ere i clouden.

Alessandro Galimberto siger, at årsagen til, at der kan spares penge, ikke mindst er, at Broadcom med sine nye licensregler ofte kræver, at kunder køber licens til den fulde cloud-pakke, Cloud Foundation, selv om deres reelle behov kan være mindre.

Han er selv overrasket over, at mainframe viser sig at være billigere i en række tilfælde, siger han.

Det har ellers været en etableret sandhed i årevis, at mainframen er under afvikling og godt på vej til at uddø.

Ikke desto mindre sælger IBM fortsat ganske godt på området. Alessandro Galimberto mener, at historien om mainframens død ikke mindst stammer fra diverse konsulenter, som har levet af at assistere med at flytte workloads væk fra mainframerne.

Det er i øvrigt en opgave, som ifølge analytikeren ofte viser sig at være sværere end ventet.

Læs også:

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse