Intel planlægger ti år frem - og truer med fyringer, hvis der laves fejl

Topchef Lip-Bu Tan vil have selskabet til at levere som et svejtsisk urværk igen. Det kræver både en langsigtet plan og færre fejl undervejs.

Artikel top billede

Intels CEO Lip-Bu Tan (Foto: © Intel Corporation)

Intel er allerede begyndt arbejdet på de produktionsteknologier, der skal følge efter selskabets nuværende 18A-processer og den kommende 14A-proces.

Det siger Intels topchef, Lip-Bu Tan, ifølge Tom’s Hardware.

På JP Morgan’s Global Technology, Media and Communications Conference fortalte han, at Intel nu arbejder på 10A og 7A. Det er chipteknologier, der ligger flere år ude i fremtiden og ventes først at være klar i det næste årti.

Udmeldingen kommer efter en række positive måneder for Intel hvor aktiekursen er stegetog steget og fordi Intel forsøger at genopbygge sin position som avanceret chipproducent for både egne produkter og eksterne foundry-kunder.

Her er det ikke nok at have én konkurrencedygtig chip-model, en såkaldt node. Kunderne skal kunne se, hvad der kommer efter 18A og 14A, før de binder egne chipdesigns og kapacitet til Intel.

Samtidig fastholder Intel, at den kommende 14A-proces følger planen. Også det er vigtigt, for Intel var i mange år kendt for at levere som et svejtsisk urværk: Først kom en ny model, så kom der en lidt hurtigere forfinet udgave 6-12 måneder efter, derefter en ny model - og så videre.

Imidlertid mistede Intel det momentum og de manglende resultatet har efterfølgende kostet dyrt på bunden og har kostet flere topchefer deres job. I juli 2025 annoncerede Intel desuden et farvel til op imod 25.000 medarbejdere efter skuffende resultater.

Fejl kan medføre fyring

Det er sandsynligvis den nuværende topchef Lip-Bu Tan ifølge Tom’s Hardware har indført en hårdere kvalitetslinje, hvor nye chipdesigns i højere grad skal være produktionsklare allerede ved den første fysiske version efter tape-out. Den version kaldes A0.

Hvis et chipdesign kræver mange efterfølgende rettelsesrunder, trækker det udviklingen ud og øger risikoen for forsinkelser. Det har tidligere været et problem for Intel. Tom’s Hardware nævner blandt andet Xeon-processoren Sapphire Rapids, der ifølge mediet krævede en lang række revisioner, før fejl var rettet og ydelse og produktion var på plads.

Lip-Bu Tans budskab er derfor usædvanligt kontant: A0 skal helst virke. B0 kan accepteres. Men hvis et design først fungerer senere end det, risikerer ansvarlige medarbejdere ifølge ham at blive fyret.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Politiets Efterretningstjeneste

IT-frontdesk medarbejder til PET's IT Servicedesk

Københavnsområdet

Køge Kommune

Specialist i Informationssikkerhed

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Kickstart din IT-karriere som IT-supporterelev på Flyvestation Aalborg

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job