Et menneske vil aldrig være nok. Et menneske plus en maskine vil altid være bedre.
Det er tankegangen hos den nu tidligere amerikanske oberst Drew Cukor, hvis mission var at flytte kunstig intelligens ud på slagmarken for at redde soldaters liv og minimere civile drab.
Tilbage i 2017 fik oberst Cukor ansvaret for at lede det nye og tophemmelige Project Maven, som det amerikanske forsvarsministerium lancerede.
Oprindeligt var det meningen, at projektet skulle bruge kunstig intelligens til at sortere de tusindvis af overvågningsoptagelser fra droner over Asien og Mellemøsten.
Men for Drew Cukor og hans allierede var det fra begyndelsen meningen, at AI skulle bruges til meget mere end passiv overvågning: kunstig intelligens skulle bruges til at udpege både menneskelige og militære mål.
Historien om dette tophemmelige projekt er nu blevet fortalt af journalisten Katrina Manson i bogen ”Project Maven: A Marine Colonel, His Team, and the Dawn of AI Warfare”.
Ifølge Drew Cukor var problemet med krig altid mennesker. De er ifølge ham korrupte, de er ineffektive, de bliver trætte, og når de dør, påvirker det opbakningen til krigen fra både politikere og offentligheden.
Derfor var han sikker på, at mennesker kunne klare sig meget bedre i krig ved hjælp af AI.
Samtidig ville han hjælpe soldaterne ude i felten, der alt for ofte blev ladt i stikken af bureaukrati hjemmefra. Han ville sætte AI i spil i konkrete kamphandlinger og anerkende værdien af, at software kunne være meget mere værdifuldt end hardware.
Endelig var det Drew Cukors mission at teste ny teknologi på slagmarken i stedet for på laboratoriet, præcis som man i disse år ser det live på slagmarken i Ukraine.
Hans argument for at sende AI-løsninger i krig, før de var færdigudviklede, var, at det var den eneste måde at forbedre dem og skabe tryghed blandt soldaterne på slagmarken.
Ifølge bogen opererede Project Maven som en startup inde i Pentagon, hvor holdets medlemmer både skulle bekæmpe bureaukrater og hinanden.
Katrina Manson beskriver, hvordan Project Maven fik Silicon Valley til at arbejde for militæret, boostede AI-forsvarsgiganten Palantir og sendte algoritmer lavet af Amazon og Microsoft ud på slagmarken.
Udsigten til, at maskiner kunne træffe beslutninger om liv og død, satte vilde diskussioner i gang i det amerikanske militær og skabte oprør blandt Googles medarbejdere, da de i 2018 opdagede, at deres arbejde blev brugt i Project Maven.
Men i dag kører AI-baserede systemer fra Project Maven ifølge bogen i alle dele af USA’s krigsmaskine, og erfaringerne bliver brugt til at udvikle autonome AI-systemer til brug for fremtidens krige.
Samtidig leverer de fleste af Silicon Valleys tech-giganter i dag løsninger til det amerikanske militær.
Med sin bog diskuterer Katrina Manson også, baseret på over 200 interviews, hvorvidt AI vil forbedre militærets træfsikkerhed og redde menneskeliv, eller om en grundlæggende upålidelig black box-teknologi vil udløse fejl og grusomheder i stor skala.
Ingen tror på, at FN vil få vedtaget et forbud mod at sende dødbringende, autonome våben ud på slagmarken. Og amerikanske eksperter argumenterer i bogen for, at ingen lande i dag kan vinde en krig uden AI.
AI-krigen er altså over os, uanset hvad vi måtte have af etiske og moralske overvejelser. Det gør kun Katrina Mansons bog endnu mere relevant og tankevækkende.