86-årig tager kampen op mod amerikansk tech: Tysklands rigeste mand står bag gigantisk cloud- og AI-infrastruktur

Dieter Schwarz stod oprindeligt bag supermarkedskæden Lidl. Nu er Tysklands rigeste person ved at opbygge en omfattende it-infrastruktur, som skal gøre Tyskland og dermed Europa mindre afhængig af amerikanske tech-giganter.

Artikel top billede

(Foto: PR)

Syv gange så meget stål, som der blev brugt til at bygge Eiffeltårnet eller "kabler, der strækker sig helt til Napoli".

Det er en stolt Bernd Wagner, som viser en journalist fra Deutsche Welle rundt i Schwarz Digits, hvor han har ansvaret for cloud-forretningen og salget. Stålet og kablerne er gået til et nyt hovedkvarter, som officielt åbner i næste uge.

Det er skabt til at tage kampen op med amerikanske cloud-giganter som Google, Microsoft og Amazon.

Det nye hovedkontor ligger tæt på Heilbronn, som er den sydtyske hjemby for landets rigeste person: 86-årige Dieter Schwarz, der har sat Schwarz Digits i søen.

Campusområdet er designet til 3.500 medarbejdere. Det rummer både daginstitution, restaurant og fitnessfaciliteter.

En plads ved bordet

Dieter Schwarz blev rig på supermarkedskæden Lidl, som åbnede sin første butik i 1973. Aktuelt ejer han et konglomerat med 600.000 ansatte, som også har fødevareproduktion, affaldshåndtering og genbrug under sin paraply. Og altså nu også it-løsninger inden for cloud og sikkerhed.

Schwarz Digits har de seneste år primært varetaget it-infrastrukturen for omkring 14.500 supermarkeder på verdensplan. Nu tilbyder virksomheden sine cloud- og sikkerhedsløsninger til andre virksomheder og offentlige instanser.

Dermed bidrager rigmanden til at øge europæisk digital uafhængighed og gøre Tyskland til et knudepunkt for it-innovation.

"Hvis man ikke sidder med ved bordet, ender man på menuen," siger Bernd Wagner til Deutsche Welle.

Målet er, ifølge Wagner, at sikre, at Tyskland og Europa igen får en plads ved bordet og ikke længere er fuldstændig afhængige af teknologi fra USA eller Kina.

Langt op til AWS

Strategi er i tråd med tidsånden om digital uafhængighed. Den har Schwarz Digits succes med.

Virksomheden vinder ifølge Deutsche Welle for tiden den ene store kontrakt efter den anden. Blandt kunder og samarbejdspartnere finder man den hollandske regering og tyske ministerier.

Konglomeratet, Schwarz Group, omsatte sidste år for flere penge end alle andre tyske mega-koncerner som SAP, Mercedes og Bayer. Kun Volkswagen overgik Dieter Schwarz' forretningsimperium på den front.

Nu omsættes nogle af de mange milliarder tillige i et gigantisk datacenter cirka en times kørsel syd for Berlin. Her investerer Schwarz Digits 11 milliarder euro (82 milliarder kroner) i den største enkeltstående investering i virksomhedens historie.

Ved Heilbronn er det dertil ambitionen for Schwarz Digits at opbygge et nyt AI-knudepunkt for hele Tyskland. Med forventeligt 5.000 ansatte i samlet 140 virksomheder er ambitionen at gøre området kokurrencedygtigt med byer som London og Paris på AI-feltet.

Der er dog et stykke vej igen, før Schwarz Digits kan konkurrere med tech-giganterne. Amazon omsatte eksempelvis for 135 milliarder dollars (885 milliarder kroner) alene på cloud-området i selskabet AWS sidste år.

Schwarz Digits omsætter for blot 2,2 milliarder euro (16 milliarder kroner) på tværs af alle sine aktiviteter.

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory